Mad, penge og verdens ældste erhverv
Kinesere har et stort talent for både at passe på deres penge og fylde deres maver. Udøverne af verdens ældste erhverv har dog ingen chancer hos Explorer-ekspeditionen.
Der er tre ting, der kendetegner kinesere: De er meget madglade. De har talent for handel. Og de passer på deres penge.
Madglæden møder vi gang på gang i byens restauranter, hvor fadene bugner. Umiddelbart synes kosten noget ensartet, for kineserne spiser ris, kød, grøntsager og suppe til morgenmad, frokost og aftensmad. Nogle gange varierer de maden. Så pakker de kødet og grøntsagerne ind i en form for dej, koger det og spiser det med .. ris.
Bestilte indvolde
Det med maden og pengene går på mange måder op i en højere enhed. På en restaurant kan fire personer snildt spise sig mætte for 120 kr. For det beløb får man endda så megen mad, at vi i hvert fald ikke er i stand til at spise op.
Derfor levner vi altid en masse mad i de store fade. Også fordi vi engang imellem kommer til at bestille indvolde. Og fordi vi spiser med pinde.
Det kan være svært at læse et menukort, der udelukkende står skrevet med kinesiske tegn. Og det tager simpelthen alt for lang tid at spise op, når maden skal balanceres ind i munden med det drilske træbestik.
Tager maden med hjem
Kineserne derimod forlader ikke bare de fyldte fade. Her supplerer madglæden og fascinationen for penge hinanden på fornemste vis.
Når de en sjælden gang ikke får spist op, er det helt almindeligt, at de får maden pakket ned og tager den med hjem. Det er endnu ikke lykkedes os at se, hvordan de klarer indpakningen af supperne - men de snusfornuftige kinesere har vel selv en plastbøtte med.
Talentet for handel møder vi gang på gang, når vi bevæger os rundt i byen.
»Cheap copywatch, cheap copywatch.«
»Billigt kopiur, billigt kopiur,« lyder det gang på gang fra gadesælgerne, når de stopper os for at sælge "rolexure" til omkring 80 kr. stykket.
Endnu har omfanget ikke nået niveauet hos Shanghais økonomiske storebror, Hong Kong, hvor det nærmest er umuligt at komme frem for de ambitiøse sælgere. Og i modsætning til sælgerne i Hong Kong er gadens handelsfolk i Shanghai stadig præget af det gamle kommunistiske system. Her i Shanghai tager man et nej for et nej.
I Shanghais turistfælde nummer 1, Yuyuan Gardens and Bazar, findes nogle af de få ældre huse i byen. De er omdannet til forretninger, hvor man kan købe alt lige fra perler og silketørklæder til slagterknive og smukke kjoler.
Billigt silketøj
Og priserne er lave. En kjole kan købes for små 200 kr. Og her, hvor der kommer mange turister fra vesten, er nogle af sælgerne mere standhaftige, fik vi blandt andet at mærke, da en kvindelig manufakturhandler, forsøgte at sælge os ægte silketøj til 100 kr.
Hun hev både fat i os og kom rendende helt ud på gaden med tøjet i hånden.
Tilbydes massage
Også på et andet niveau har kineserne lært af Vesten. Hver aften præcis en time efter, at vi er kommet hjem på hotellet, ringer søde stemmer og tilbyder massage.
Vi har lært at stå imod de fristende tilbud, som indebærer mere end bare blid berøring på ryggen. Men en af de ivrige udøvere af verdens ældste erhverv nåede en aften helt op til døren og bankede på. Hun trak sig heldigvis diskret tilbage, da hun så, at vi selvfølgelig sad og skrev på vores computer.
Med det tempo, vi holder på denne tur, er der slet ikke tid til tant og fjas. Og heldigvis for det.