Overvægtige og overtrætte

Syret og uvirkeligt. På vores vej fra det nordlige Canada til stillehavsøen Tuvalu går det allerede galt med tiden, da vi mellemlander i Chicago.

Artiklens øverste billede
Udsigten fra diverse fly på den næsten tre døgn lange rejse fra det nordlige Canada til stillehavsøen Tuvalu. Foto: Niels Hougaard

Suva, Fiji

Pludselig har vi en time mere, end vi er klar over.

I Los Angeles får vi yderligere nogle timer foræret, så vi nu vistnok er 8-10 timer bagefter Danmark. Og så er der noget med sommertid hjemme i Danmark.

Herefter kravler vi om bord på endnu et fly og begiver os ud over Stillehavet med kurs mod New Zealand.

Midt på natten passerer vi datolinjen.

Og da flyet næste morgen lander i Auckland på New Zealand, er det ikke længere alle, der ved, hvor gamle de er.

Mistet dag

Dels er vi nu pludselig tidsmæssigt foran redaktionen og familierne hjemme i Danmark. Dels har vi ganske enkelt mistet en hel dag, der bare er forsvundet ud i det blå, som om nogen har revet hele siden ud af kalenderen.

Lidt uheldigt vil nogen sige, men sådan har Klaus det ikke.

Den dag, vi har mistet, er nemlig lige præcis den dag, da Klaus ville være fyldt 40 år. Derfor kan han nu gå storsmilende rundt som en mand, der - fyrre, fed og færdig eller ej - let og elegant har sprunget sit livs 40-års krise over.

Forvirret?

Selv om det i områder med mange amerikanere ville være en god idé, vejer man normalt ikke passagererne før en flyvetur, ligesom der heller ikke er regler for, hvor stor og overvægtig man må være som passager.

Det er der derimod, når det handler om håndbagage.

Hos de fleste flyselskaber har man lov at medbringe et sted mellem syv og otte kilo håndbagage. Det passer bare ikke ret godt til Explorer-konceptet, hvor vi rejser rundt med adskillige kilo tungt fotoudstyr, bærbare computere, mobiltelefoner, satellittelefon ekstra batterier samt andre former for livsvigtig kommunikationsudstyr, så vi kan klare os et godt stykke tid ude i ødemarken uden at løbe tør for strøm, og så vi altid kan sende både billeder og tekst, og altid på en eller anden måde kan komme i kontakt med omverdenen.

Problemet er blot, at enkelte flyselskaber mener begrænsningerne i mængden af håndbagage alvorligt. Det gælder f.eks. Fijis nationale flyselskab Air Pacific, der kun tillader otte kilo håndbagage pr. mand.

Derfor får vi i Auckland for første gang problemer med vores håndbagage. Hidtil er det ellers lykkedes os at charme os forbi selv de mest nidkære vagthunde ved flyselskabernes indchekningsskranker. Men ikke i Auckland. Damen ved skranken ser sig ganske enkelt gal på fotografen, da han ualmindelig overtræt dukker op med sine to meget store og meget tunge fototasker.

Lige i fælden

Først vil hun have 1.000 kr. for overvægt, men efter en til tider meget ophidset diskussion lykkes det os til sidst at få hende overbevist om, at vi godt kan have bagagen med, hvis vi tjekker den ene fototaske ind som almindelig bagage - og lover at dele den anden i to.

I forvirringen i lufthavnen glemmer vi imidlertid at putte noget af fotoudstyret over i en anden taske, så da vi kommer ud til gaten, klapper fælden. Efter vores ophidsede diskussion tidligere på dagen har damen ved skranken skrevet ind i computeren, at personalet ved gaten skal holde øje med os. Så vi går direkte i fælden. Og nu hjælper charmen ikke længere. Samtidig med at bussen med de andre passagerer smækker døren i og kører ud til flyet, får vi at vide, at hvis ikke vi betaler 100 new zealandske dollars - cirka 500 kr. - kommer vi slet ikke med flyet. Der er ikke andet at gøre end at betale. Beklager chefredaktør Thomsen. Næste gang skal vi nok prøve at blive bedre til at snyde med overvægten.

Da vi sidst på dagen ankommer til Suva på Fiji, er vi ikke bare overvægtige, men også ved at være overtrætte efter næsten tre døgns uafbrudt rejse.

Og så er sedlen med navnet på vores hotel selvfølgelig blevet væk. Vi gennemsøger forgæves alle tasker og går gennem alle emails på vores computere i forsøget på at finde reservationslisten. Men den er og bliver væk.

Udmattede, svedige og mørbankede beslutter vi os for at sende en delegation over på den anden side af gaden for at skaffe et værelse på hotellet her.

Et par timer senere ligger vi alle bevidstløse i vores senge.

Lige til vækkeurene midt på natten begynder at bimle, da vi skal ekstremt tidligt op for at nå et tidligt fly videre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.