Instinkt for drab

Gennem årtusinder har inuitter overlevet ved at jage de vilde dyr i de arktiske egne. Og selv i dag er jagten stadig for mange inuitter den vigtigste indtægtskilde.

Artiklens øverste billede
Charlie Sagiatook har nedlagt en ulv og skinder den i sit køkken. Foto Niels Hougaard

Iqaluit, Canada

Ulven løber for sit liv. Men den har ikke en chance mod de store snescootere, de moderne jagtgeværer og et jægerinstinkt oparbejdet gennem årtusinder.

I fuld fart ligger jægerne og krydser på deres snescootere mellem hinanden for at afskære dyrets flugtveje, og det, der ellers var en fredelig skoleudflugt, er med et blevet til en kamp om liv og død. Menneskets overlevelse og ulvens endeligt.

Egentlig har den lokale skole hyret nogle af byens jægere til at undervise eleverne i isfiskeri. Men da jægerne ser ulven ude på isen, glemmer de alt om fiskeri og skolebørn, og dagens lektion kommer på et øjeblik til at handle om, hvordan man nedkæmper et vildt dyr. Mens jægerne speeder op, sidder eleverne i vogne hægtet bag på scooterne.

Det er en ulige kamp. Og til sidst affyrer jægeren Charlie Segiatook det dræbende skud. Ulven ligger død i sneen.

Kernen i livet

At dræbe en ulv er for disse inuitter selve essensen af livet. Igennem generationer har de overlevet i disse barske egne i det nordlige Canada ved at anvende naturens ressourcer og dræbe dyrene.

Charlie Segiatook ernærer sig næsten udelukkende som jæger. Foto: Niels Hougaard

Heroppe er jagten stadig kernen i livet, selv om den moderne civilisation kommer nærmere og nærmere.

For Charlie Segiatook er det at dræbe ulven næsten det nemmeste ved dagens aktion. For hjemme i hytten venter det virkeligt hårde arbejde. Pelsningen.

Det er tydeligvis en jæger, der bor i det beskedne træhus. Foran indgangen står en stor snescooter, og uden for huset hænger et skind fra en isbjørn, som Charlie Segiatook skød for to uger siden. Omme i et lille skur ligger endnu et isbjørneskind.

Endnu har han ikke bestemt sig for, om han vil sælge skindene - eller om han skal lave sig et par nye bukser i stedet.

Jægerkulturen fylder meget i Charlie Segiatooks hjem. Når man ikke jager, kan man jo altid lægge et puslespil med isbjørnemotiv. Foto: Niels Hougaard

Ulven har han lagt på en sort plastiksæk ude i bryggerset.

Med sirlig akkuratesse begynder han afpelsningen ved med en lille skarp kniv at lægge et fint snit fra den ene bagpote op langs benet. Da han har skåret hele benet op, flår han skindet af. Proceduren gentager han ved de næste tre ben.

Den 39-årige fanger bor stadig sammen med sin mor. I huset befinder sig desuden nevøens kone og hendes lille barn.

Præcisionsarbejde

Charlie Segiatook brokker sig flere gange over, at moderen har fyret for meget op. Sveden driver ned ad ham under det hårde arbejde, og til sidst går han ud og åbner døren, så den arktiske aftenkulde kan gøre arbejdsvilkårene lettere.

Efter at have flået skindet fra poterne skærer Charlie Segiatook op langs maven. Han bander flere gange over, at han skærer for dybt. Hver gang han skærer forkert, bliver skindet mindre værd.

Efter en times arbejde holder Charlie Segiatook en pause. Han ernærer sig næsten udelukkende ved at være fanger, men har i en tre ugers periode suppleret indtægten ved at arbejde for skolen.

Inde i stuen i det sirligt udsmykkede hjem må nevøens kone, Joanna, skifte barnet Arthurs ble. Så nu lugter der både af afføring og dødt dyr i hjemmet. Ved synet af ulven siger babyen vuf-vuf lyde. Arthur er måske allerede ved at forberede sig på, at han også engang skal jage for føden.

Joanna, hustru til Charlies nevø, og hendes lille søn, Arthur, følger interesseret med i pelsningen af det store rovdyr. Foto: Niels Hougaard

Selv om ulven er en truet dyreart, har inuitterne tilladelse til at skyde lige så mange, de vil. Normalt lader de dog gravide ulve eller ulve med unger være i fred. De spiser ikke kødet, da det er sejt og skal koge meget længe, før det er bare nogenlunde spiseligt. Men et ulveskind kan sælges for 500 - 1000 kr.

Charlie Segiatook holder skindet op. To timer har det i alt taget at skille skindet fra kroppen. Døden indtraf i et enkelt splitsekund.

Charlie betragter det færdige arbejde. To timers hårdt slid er slut. Foto: Niels Hougaard

Dyrevenner vil måske indvende, at det er synd at skyde og pelse et truet dyr som ulven for 500-1000 kr. Men den diskussion kan man godt opgive heroppe i det høje nord, hvor drabet er selve livet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.