Annonce
International

Sønderknust far til personerne bag mobning: Kom til min datters begravelse og se, hvad I har gjort

Australske Amy Everett nåede at blive 14 år, inden hun tog sit eget liv.

Den direkte årsag til den australske teenagers selvmord var et omfattende mobberi via sociale medier, skriver flere medier.

Amy Everett, med tilnavnet Dolly, blev som otteårig et kendt ansigt på hele kontinentet, da hun optrådte i reklamer for den australske version af cowboyhatten med navnet akubra.

»Min datter tog sit eget liv, for at flygte for ondskaben i denne verden,« skrev hendes far Tick Everett på Facebook og opfordrede personerne bag det omfattende mobberi af hans datter til at deltage i mindehøjtideligheden for hans datter i byen Katherine i det nordlige Australien, hvor familien driver et kvægbrug.

Han opfordring blev ledsaget af et billede af familien, med den 14-årige pige stående ved siden af sin far.

»Hvis I, der fandt morskab i den konstante mobning og chikane, ser dette, lyder min opfordring. Kom til begravelsen og bevidn med egne øjne den totale ødelæggelse I har forårsaget,« skrev Tick Everett.

Han fortsatte med at opfordre alle til at stå sammen om at få stoppet mobning:

»Lad os stoppe dem, der står bag enhver form for mobning. Du ved ikke, hvad du har, før du har mistet det, og hvis vi kan forhindre lidelse og redde dyrbare liv, så vil Dollys død ikke være helt forgæves.«

Firmaet Akubra, hvis hatte Amy Everett reklamerede for, skrev et mindeord, der sammen med familiens opfordringer, har fået den australske debat om mobning til at blusse op.

"Dolly kunne være enhvers datter, søster eller ven. Vi bliver nødt til at sikre at alle, der oplever kriser ved, at der altid er nogen at henvende sig til. Vær en kammerat og tjek op på dine venner," lød det bl.a. i opslaget, der er ledsaget af et billede af den otteårige pige.

Australske undersøgelser har vist, at omkring en fjerdedel af unge mellem 8 og 14 år oplyser, at de er blevet udsat for mobning.

Dolly var hjemme på juleferie fra den kostskole i Queenland, hvor hun gik, da hun tog sit eget liv.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her