International

Nato advarer: Ruslands aktivitet med U-både er væsentligt forhøjet

Den amerikanske flåde frygter, at Rusland vil aflytte Nato fra ubådene.

Den 31. juli 2017 sejlede den russiske atomdrevne U-båd "Dmitrij Donskoj" under Storebæltsbroen i Danmark. Det er verdens største ubåd. Foto: Nanna Navntoft

Søndag advarede Nato om, at Rusland har forhøjet aktiviteten med U-både i Atlanterhavet og Middelhavet og at det er Moskvas højeste niveau siden Den Kolde Krig.

Ifølge det tyske medie Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung fortæller Jens Stoltenberg, som er Natos generalsekretær, at Rusland har tilføjet 13 nye U-både til sin flåde siden 2014.

»Rusland har investeret massivt i sin flådekapacitet, især U-både. Ruslands U-bådsaktivitet er nu det højeste siden Den Kolde Krig,« sagde han til mediet.

Desuden fortalte han, at Rusland nu opererer »tættere på vores kyster« og på tværs af Atlanten.

Den amerikanske admiral Andrew Lennon, som bakker op om Jens Stoltenbergs udmelding.

»Det vi har observeret over de sidste tre år er, at flere russiske ubåde sendes ud af de lokale områder i forhold til, hvad vi har set i det forrige årti,« siger han til The Hill.

I sommer sejlede den russiske atomdrevne U-båd "Dmitrij Donskoj", som er verdens største, under Storebæltsbroen i Danmark og videre mod Skt. Petersborg for at deltage i 100-års fejringen af den russiske flåde.

Og det er ikke første gang, man ser russiske U-både tæt ved kysterne i andre lande. Det har stået på i nogle år nu. Og også på land og i luften har Rusland øget spændingerne med Nato ved f.eks. at flyve tæt på grænseområder og lave militærøvelser i nærheden af Natos territorie.

Andrew Lennon frygter, at Rusland vil bruge sin tilstedeværelse til søs i nærheden af Nato til at påvirke undervandskommunikationen, som sørger for internet og telekommunikationen for både Europa og Nordamerika. Bekymringen går på at Rusland enten vil ødelægge linjerne eller aflytte dem.

»Lige nu ser vi russisk undervandsaktivitet i en afstand fra kablerne, som jeg tror vi aldrig har set før- Rusland har tydeligvis en interesse i Nato og Natolandenes infrastruktur under overfladen,« siger Andrew Lennon til Washington Post.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Biler
Kias nye model mangler højdepunkter
Kia Stonic er lavere end de fleste af konkurrenterne, og det gør, at man savner lidt af crossover-fornemmelsen. Prisen er også i den høje ende, mens komforten halter. 
Se flere
Gaming-bærbare: Når kun det vildeste er vildt nok
Hvor vildt bliver det, hvis du beder om den bedste gamingbærbare, du kan få? Ganske voldsomt, afslører denne test, hvor vi fokuserer på populære, kompromisløse monster-maskiner. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her