Trump inddraget i MeToo-kampagnen
Demokrater forlanger en kongresundersøgelse af sexanklagerne mod præsident Donald Trump. Spørgsmålet er, om MeToo-kampagnen har ændret amerikanernes indstilling til anstændig opførsel?
WASHINGTON — I virkeligheden burde det være en tilståelsessag. Allerede under valgkampen blev Donald Trump afsløret i at prale med, hvordan han seksuelt kunne forulempe kvinder uden konsekvenser.
Det skete på den såkaldte Access Hollywood-båndoptagelse, hvor Trump på vej hen til en tv-optagelse blev fanget i for åben mikrofon at fortælle om, hvordan…