I Indien udvikler det det moderne samfund sig med hastige skridt, og mange af de gamle traditioner bliver glemt. En af dem er den 2000 år gamle kushti wrestling, men for mange fattige familier giver den antikke sport et glimt af håb om en fremtid.
Iført kun et klæde viklet om skridtet, gør en gruppe drenge sig klar til dagens træning. Opvarmning sker via et tov og en klatretur højt op i trækronerne ved byen Bahadurgar i Indien. Foto: APSporten, der anses for at være 2000 år gammel, er nævnt i oldtidens hinduiske tekster og afbildet i templerne. Selvom kvindelige brydere har gjort fremskridt for nylig i Indien, er langt de fleste deltagere mænd. Foto: APDen gamle tradition, kushti wrestling står overfor at blive glem, men for mange fattige familier giver brydning et håb om en fremtid, fordi det stadig er populært i visse områder af Indien, men det kræver udholdenhed og styrke at kunne holde liv i traditionen. Dem, der lykkes, kan tjene penge og respekt i deres lokalsamfund. De er ofte ansat af politistyrken eller Indiens jernbaner. Foto: APDen femtenårige Ankur Bharadwaj drømmer om at vinde en olympisk medalje, som hans idol Sushil Kumar, der har vundet to olympiske medaljer til Indien i freestyle wrestling. Bharadwag siger, at han står op klokken 4 og kører til brydningskassen, inden han går i skole. "Hårdt arbejde gør en mand perfekt," siger han. "Derfor træner vi så konstant. Der er ingen pauser, hvis du vil være en wrestler. " Foto: APInde i ringen gnider Bharadwaj og de andre wrestlere deres hænder med jorden og smider den over deres kroppe. Under skarpt opsyn af deres træner bruger de alt hvad de har lært for at vinde endnu en sejr. Drengene stræber efter at blive accepteret til en akhada, en slags bryder vandrerhjem, hvor de får en seng og kan dyrke sporten på fuld tid. Foto: APBryderne er dedikeret til sporten, udover de mange timer de hver dag bruge på at træne, spiser de ikke kød, og afholder sig fra at ryge, drikke og danse. Foto: APVed daggry på en lille akhada i forstæderne i Delhi, arbejder to mand på at gøre arenaen klar. Et tykt stykke træglatter jorden. En plakat på porten annoncerer en lokal wrestling kamp med en førstepræmie på omkring $ 3.000. Foto: APFor den 35-årige træner Hemand Kumar har sporten altid været hans passion. Allerede før han startede i en alder af 10, stod han stå op før daggry for at se sin far bryde. Drengene, der tager sporten seriøs, bliver reddet fra gadenes "tåge", siger han. Men han bekymrer sig om sportens fremtid i et land med en hurtigt voksende middelklasse. "De rige børn, gider ikke," siger han. "De fattige, de er interesserede. Men de har ikke ressourcerne."Siddende i en stol sidder Naveen Mor. Han har vundet en række internationale brydningskonkurrencer, herunder en guldmedalje ved 2011 World Police and Fire Games i New York. Han siger, at brydningen hjalp ham med at få et job hos Haryana stats politiet, hvor han arbejder som inspektør. Han fortryder ikke at han dedikerede sin ungdom til sporten. "Intet arbejde, ingen shopping, kun brydning, brydning brydning! Det har taget mig til hvor jeg er nu." Foto: AP