Diplomatisk "istid" mellem Frankrig og Rwanda

20-året for folkedrabet i Rwanda mindes i dag under mundhuggeri mellem Kigali og Paris.

Artiklens øverste billede
Præsident Paul Kagame tænder den evige flamme i Kigali Genocide Memorial Center sammen med FN's generalsekretær Ban Ki-moon.

Markeringen af 20-året for folkedrabet i Rwanda i disse dage bliver indledt i en isnende atmosfære mellem Frankrig og Rwanda.

Først lagde Rwandas præsident Paul Kagame ud med at sige, at Frankrig har et medansvar for folkedrabet i Rwanda i 1994.

Det udløste et forbitret svar fra Frankrigs regering, der meddelte, at landets justitsminister Christiane Taubira så ikke ville komme til højtideligheden i Kigali. I stedet ville Frankrigs ambassadør i Rwanda komme - en i diplomatisk sammenhæng markant nedgradering af tilstedeværelsen.

Nej, han kan også godt blive væk, lød svaret derefter fra Rwandas regering.

Frankrig og Belgiens skyld

Rwandas præsident Paul Kagame.

Det faldt Paris for brystet, at Paul Kagame til det franske ugeblad Jeune Afrique, som er det førende udenlandske, fransksprogede medie i Afrika, havde pålagt Frankrig og Belgien hovedansvaret for, at omkring op 800.000 etniske tutsier og moderate hutuer blev dræbt af hutuer i et tre måneder langt etnisk blodbad i 1994.

Det fik som nævnt den franske regering til at aflyse justitsministerens varslede deltagelse i højtideligheden. I stedet ville Frankrig sende sin ambassadør i Rwanda, Michel Flesch.

Glem det, lød svaret fra Rwandas regering, som nu har ringet og meddelt ambassadøren, at hans tilstedeværelse er uønsket.

Ambassadøren erklærer sig skuffet og siger, at den diplomatiske strid er en direkte årsag til hans udelukkelse fra højtideligheden, som blev indledt mandag i hovedstaden Kigali.

Minister: Indse sandheden

Rwandas udenrigsminister, Louise Mushikiwabo, som i går ringede og meddelte ambassadøren, at han er uønsket, siger at Frankring bør erkende "den svære sandhed" og begivenhederne for to årtier siden.

"Hvor vores to lande skal have noget sammen, må vi stille os ansigt til ansigt med sandheden; men det kan være svært at erkende, at man var tæt på nogen, som forbindes med folkedrab," siger Louise Mushikiwabo til Reuters.

Omfattende blodbad i 1994

En lang række nuværende og tidligere statsregeringsledere er mødt op i Kigali for at deltage i højtideligheden

Nedskydningen af præsident Juvénal Habyarimanas fly den 6. april 1994 udløste et blodbad i Rwanda, hvis omfang fortsat er vanskeligt at fatte.

I løbet af 13 uger blev mellem 500.000 og 800.000 etniske tutsier og moderate hutuer slagtet i et velorkestreret voldsorgie anført af fulde, dopede, hjernevaskede unge hutuer, hvoraf mange ikke var over 15 år.

Naboer stak hinanden, venner myrdede venner, mens FN-styrker så passivt til.

FN’s rolle i Rwanda har siden ført til stor selvransagelse. Den er blevet forklaret med vestlig berøringsangst efter en katastrofal FN-operation i Somalia, hvor USA blev ydmyget, da hujende somaliere i oktober 1993 slæbte liget af en dræbt og halvnøgen amerikansk soldat gennem Mogadishus gader.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.