Ugandas præsident håner bistandslande

Vi kan klare os uden bistandshjælp, siger præsidenten i landets med verdens hårdeste anti-homolovgivning.

Artiklens øverste billede
Præsident Yoveri Museweni langede ud efter Ugandas bistandsydere på et møde med religiøse ledere mandag i Kampala.

Selvom Uganda har mistet omkring 638 mio. kr. i bistandshjælp, siden landet i februar fik verdens hårdeste anti-homolovgivning, får det ikke landets præsident til at stikke piben ind.

Det skriver det engelsksprogede, arabiske nyhedsbureau al-Jazeera.

Tværtimod gik han mandag i flæsket på USA, EU og en række europæiske lande - deriblandt Danmark - der har kritiseret loven, der gør det strafbart at være homoseksuel.

Museweni: Det er unormalt

Mange skolebørn deltog i mødet i Kampala, der fejrede vedtagelsen af Ugandas barske anti-homolov.

"Når man hører disse europæere sige, at de vil stoppe bistanden... For det første har vi ikke brug for hjælp, og desuden er et land som Uganda et af de rigeste på Jorden," sagde præsident Yoweri Museweni på mødet i går, der talte religiøse ledere og embedsmænd i hovedstaden Kampala.

Mødet havde som hovedformål at fejre anti-homoloven, og her udtalte Museweni, at homoseksualitet er årsag til alvorlige sundhedsproblemer, og at bøsser altid har været anset for unormale af afrikanere.

Antivestlige sange

Tusinder deltog i mødet, hvor Museweni blev hyldet for at turde træde op mod de udenlandske bistandsnationer. Skolebørn deltog også i homolov-festen, som havde et klart anti-vestligt skær, skriver al-Jazeera.

Museweni kvitterede med at love at "mobilisere kampen" mod de udenlandske homoseksuelle, som han beskylder for at ville promovere homoseksualitet i Afrika.

Loven har udløst international fordømmelse fra menneskerettighedsorganisationer og internationale organisationer, som har stemplet lovgivningen som "yderst streng".

USA har betegnet loven som "grusom" og truer med at afbryde de diplomatiske forbindelser med Uganda, mens EU-Parlamentet efter vedtagelsen har udtalt sin støtte til økonomiske sanktioner mod det centralafrikanske land.

638 mio. kr. uden om Uganda

I de seneste to måneder har Uganda mistet bistandsmidler til 118 mio. dollars (ca. 638 mio. kr.), som enten er annulleret eller omdirigeret til andre lande.

Landet er stadig afhængigt af bistand, men har tidligere præsteret at klare en bistands-boykot - blandt andet i 2013, da bistanden tørrede ind efter en korruptionsskandale. Trods det endte den økonomiske vækst det år alligevel på 6 procent.

Danmark støtter årligt Uganda med 310 mio. kr., og Danmark har foreløbig omdirigeret 50 mio. bistandskroner fra den ugandiske stat og over til ngo'er.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S).

Desuden har handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i samtaler med landets premierminister og sundhedsminister direkte udtalt kritik af loven.

Op til livstid

Uganda er det eneste land i Afrika, der har kriminaliseret homoseksualitet. Initiativet kom i 2009 fra parlamentsmedlemmet David Bahati, som foreslog dødsstraf for blandt andet hiv-smittede homoseksuelles seksuelle handlinger.

Dødsstraffen blev siden skrevet ud af loven, men man risikerer fængsel på livstid, hvis man gør sig skyldig i "grov homoseksualitet", som blandt andet indebærer seksuel omgang med mindreårige.

Desuden risikerer man tre års fængsel, hvis man undlader at angive homoseksuelle,

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.