Flygtninge i Sydsudan leder efter vand
<p>Den kommende regntid i Sydsudan tvinger flygtninge til at flytte. Men i ny dansk lejr mangler de vand.</p>
Dansk Flygtningehjælp har etableret en flygtningelejr i den urohærgede grænseregion mellem Sudan og Sydsudan.
Lejren står reelt klar til at modtage mellem 15 og 25.000 flygtninge, men vandboringer i området har endnu ikke givet resultat. Og det skaber problemer.
For regntiden er på vej og truer med at oversømme op mod 25.000 flygtningenes nuværende lejr. Netop det problem skulle den nye lejr, som Dansk Flygtningehjælp har opført i samarbejde med UNHCR, afhjælpe.
- Situationen er yderst kritisk. Vi skal have bragt disse flygtninge i sikkerhed, og har derfor etableret en lejr.
- Men selvom de geologiske undersøgelser bekræftede, at der var vand i området, har den humanitære organisation, der har fået tildelt opgaven af UNHCR endnu ikke haft held med deres vandboringer, siger Christian Gad Nødhjælpskoordinator i Dansk Flygtningehjælp, som netop er vendt hjem fra Sydsudan.
Hvis ikke man finder vand snart, må flygtningene flyttes til et helt tredje område på grund af risikoen for kolera.
- Regntiden begynder snart, og det er åbenlyst, at dele af lejren bliver oversvømmet. Også latrinerne, hvilket medfører stor risiko for kolera. Og for at behandle kolera, skal man bruge meget vand, så det ville være en total katastrofe, siger Christian Gad.
- Måske kan flygtningene flyttes til et sted i nærheden af noget, som man ved, bliver en flod i regntiden. Der vil sandsynligheden for at finde vand være stor. Og så ville man lave en prøveboring, der påviser vand, inden de flyttes, uddyber han.
Som det er nu, får flygtningene i den nuværende lejr vand fra andre flygtningelejre i nærheden. Men det er langt fra nok til de mange mennesker. Ifølge Christian Gad har de brug for tre gange så meget.
- Folk står i kø bagende sol i lang tid for at vente på lastbiler, der kommer med vand. Især kvinder og børn. Nogle graver også i lavtliggende områder i håb på at komme ned til grundvandet, fortæller Christian Gad.
- De må være sparsommelige med vandet, og det påvirker desværre hygiejnen. De skal både drikke vandet, lave mad af det og bade i det. Og hvis der ikke er vand nok, må de jo kompensere. Det går slemt ud over alle, men specielt kvinder og pigebørn, siger han.
/ritzau/