150 omkom ved flystyrt i Nigeria

Cirka 150 ombordværende omkom, da et passagerfly styrtede ned i Lagos i Nigeria.

Artiklens øverste billede

Cirka 150 mennesker er omkommet ved et flystyrt i Nigerias største by Lagos søndag eftermiddag. Det bekræfter chefen for landets civile luftfartsmyndigheder.

Passagerflyet styrtede ned i et boligområde ikke langt fra Lagos lufthavn.

- Vi har ikke fundet nogen overlevende, siger Harold Demuren, chef for Nigerias Civile Luftfartsmyndigheder.

På vej til Lagos

Tyk røg og flammer steg op fra ulykkesstedet, efter at flyet ramte el-ledninger og et toetagers hus.

Det er uklart, om der er omkomne i de ramte bygninger, men redningsmandskab er søndag aften fortsat i gang med at gennemsøge de ødelagte bygninger.

Flyet var på vej til Lagos, der er Nigerias finansielle centrum, fra hovedstaden Abuja, oplyser lufthavnskilder.

Der er modstridende oplysninger, hvor mange passagerer og besætningsmedlemmer der var om bord på ulykkesflyet. Tallet svinger mellem 147 og 153.

Flyet tilhørte det lokale privatejede selskab Dana Air, der betragtes som en af få relative sikre flyselskaber i Nigeria. Selskabet har daglige flyvninger til de største byer i det vestafrikanske land.

Tætbefolket beboelsesområde

Flyet styrtede ned i udkanten Lagos i bydelen Agege, der er et tætbefolket beboelsesområde i Lagos.

- Flyet larmede meget og fløj lavt i fem minutter, inden det styrtede ned, siger en lokal beboer.

Øjenvidner siger, at flyet eksploderede i et flammehav, da det ramte bygninger. Brandmandskab har slukket ilden i flyet og i de ramte bygninger, og flere lig er hentet ud af ruinerne.

Årsagen til ulykken er søndag aften endnu ukendt. Der var overskyet, mens ellers roligt vejr, da ulykken skete.

Flysikkerheden i Nigeria er, som i mange andre afrikanske lande, ringe, selv om der de senere år er sket forbedringer.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.