Brandattentat mod egyptisk præsidentkandidat

Ahmad Shafiqs valghovedkvarter i Kairo er blevet sat i brand af ukendte gerningsmænd.

Artiklens øverste billede

Uidentificerede gerningsmænd har sat ild til præsidentkandidat Ahmad Shafiqs valghovedkvarter mandag efter offentliggørelsen af det officielle resultat af første runde ved præsidentvalget.

Et anneks i hovedkvarteret i Kairo gik op i flammer bare få timer efter landets centrale valgkommission bekendtgjorde, at den tidligere premierminister og symbolet på Hosni Mubaraks tidligere regime var gået videre til anden runde.

Her møder han Det Muslimske Broderskabs kandidat, Mohammed Mursi.

Ingen tilskadekomne

Der var umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne, og brandvæsnet fik hurtigt ilden under kontrol.

- Vi var indenfor, da vi blev angrebet, siger et medlem af Shafiqs kampagnestab.

Tidligere havde omkring 1000 demonstranter samlet sig på Tahrirpladsen i den centrale del af hovedstaden for at protestere mod Shafiqs tilstedeværelse på stemmesedlen.

Ny runde

Da resultaterne blev offentliggjort, sagde valgkommissionens chef, Faruq Sultan:

- Ingen af kandidaterne fik flertal, så ifølge artikel 40 i præsidentvalgloven, vil der være en anden runde mellem Mohammed Mursi og Ahmed Shafiq.

Resultaterne viser en nation, der er splittet mellem en konservativ islamist og selve symbolet på det forhadte Mubarak-regime.

Egypterne gik til valg 23. og 24. maj i landets første frie præsidentvalg, efter prodemokratiske aktivister væltede Hosni Mubarak sidste år.

Mursi fik 24,77 procent af stemmerne, mens Shafiq landede på 23,66 procent.

Ifølge valgkommissionen deltog 46 procent af de 50 millioner, der var stemmeberettigede, i det historiske valg.

Valgkommissionen oplyser, at man har afvist syv appelsager fra kandidaterne omhandlende uregelmæssigheder, der ifølge kommissionen ikke var af betydning for det endelige valgresultat.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.