Islamist ligner vinder af første runde

Det Muslimske Broderskab i Egypten siger, dets kandidat skal dyste i anden valgrunde mod Mubarak-mand.

Artiklens øverste billede
Det Muslimske Broderskab meddeler, at dets kandidat, Mohamed Mursi, har vundet første valgrunde. Arkivfoto: Fredrik Persson/AP

Fredag aften pegede resultaterne efter præsidentvalget på, at der skal være en anden valgrunde i Egypten mellem Det Muslimske Broderskabs kandidat og den afsatte leder Hosni Mubaraks tidligere premierminister.

Det Muslimske Broderskab fortalte fredag aften på et pressemøde, at alle stemmerne er talt op, og de viser, at islamisternes kandidat, Mohamed Mursi, har vundet første valgrunde med 25 procent af stemmerne.

Broderskabet siger, at Mursi skal op mod den tidligere chef for luftvåbnet, Ahmed Shafiq, der var premierminister under Mubarak. Han har ifølge broderskabet fået 24 procent af stemmerne.

Det officielle resultat ventes først tirsdag, og det er ikke bekræftet fra anden side, at alle stemmer er talt op. Men hvis broderskabets oplysninger er korrekte, er det en stor overraskelse.

- Jeg er chokeret. Hvordan kunne dette ske. Folket vil hverken have Mursi eller Shafiq. Vi er lede og kede af dem begge. De driver folk tilbage til Tahrir-pladsen, siger den 34-årige Tareq Farouq, der er taxichauffør i Kairo.

Mursi blev halet ind, da broderskabets oprindelige kandidat blev diskvalificeret. Han betegnes som en ukarismatisk politiker og var ikke levnet de store chancer.

- Revolutionen er i fare, Shafiq er imod demokrati, lyder det fra Det Muslimske Broderskab ved udsigten til, at den tidligere Mubarak-politiker vil være modkandidaten ved anden valgrunden den 16. og 17. juni.

Derfor har den islamiske organisation indbudt flere af taberne ved præsidentvalget til et møde for at drøfte et eventuelt samarbejde.

Ifølge Det Muslimske Broderskab kom den uafhængige kandidat Hamdeen Sabahy ind som treer med 22 procent af stemmerne.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.