Brudgom skal udleveres til Sydafrika

Retssag mod formodede lejemordere er udskudt. Gommen skal udleveres, når han er rask.

Artiklens øverste billede
Britiske Shrien Dewani og svenske Anni Dewani ved deres bryllup to uger før mordet. Parret har indiske rødder. Foto: Bristol Evening Post / AP.

Retssagen mod de mænd, der formentlig myrdede en 28-årig svensk kvinde på sin bryllupsrejse i Sydafrika er blevet udskudt til 30.juli.

Bruden, Anni Dewani, blev fundet død i 2010 på bagsædet af en taxi, skudt i nakken.

Xolile Mngeni og Mziwamadoda Qwabe er tiltalt for kidnapning, røveri og mord. Sagen er blevet udskudt, fordi den ene tiltalte ikke længere havde råd til sin advokat, og en ny advokat, som han får gennem retshjælp, først skal sætte sig ind i sagen. Det skriver The Telegraph.

Brudgom skal udleveres

Den britiske brudgom, som mistede sin hustru på deres bryllupsrejse, er mistænkt af sydafrikansk politi for at have bestilt lejemorderne.

Den britiske forretningsmand og enkemand skal udleveres til retsforfølgelse i Sydafrika, når han er mentalt rask. I øjeblikket bliver han behandlet for psttraumatisk stress på en psykiatrisk klinik, det skriver Daily Mail.

Dermed går mistænkte Shrien Dewani på fri fod i London, mens lejemordere sidder varetægtsfængslet i Cape Town.

Den britiske indenrigsminister besluttede sidste efterår, at Shrien Dewani skal udleveres til Sydafrika.

Shrien Dewani nægter sig skyldig. Han og hans familie kæmper for, at han ikke bliver udleveret til retsforfølgelse, før han er rask og før myndighederne kan garantere for hans sikkerhed.

Taxi blev kapret

Mordet på Anni Dewani skete d. 13. november 2010, dagen efter, at det nygifte par ankom til Cape Town på bryllupsrejse. Taxichaufføren Zola Tongo kørte parret til det femstjernede hotel Cape Grace, og dagen efter kørte samme taxichauffør igen for parret.

Efter at have spist middag, kørte parret en tur i byen. Ifølge Shrien Dewanis forklaring, ville Anni Dewani se ”slummen i byen”.

Men pludselig blev taxien kapret af to bevæbnede mænd, som berøvede parret, smed Shrien Dewani og taxichaufføren ud af bilen og kørte af sted med hans hustru.

Mordet lignende endnu et af voldsomme røverier mod turister i Cape Town.

Men politiet mener, at det hele var planlagt.

Chauffør tilstod

Taxichaufføren Zola Tongo har allerede fået en dom på 18 år for mord, frihedsberøvelse og røveri.

Han indgik en aftale med anklagemyndigheden, som gav ham en nedsat straf. Til gengæld gav han dem informationer. Han fortalte, at Shrien Dewani havde tilbudt 10.500 kr. for at få myrdet den kvinde, han kun havde været gift med i to uger, da hun blev dræbt.

Xolile Mngeni og Mziwamadoda Qwabe, de to andre anklagede mænd i sagen, er angiveligt de to, som chaufføren fik til at udføre ugerningen.

Politet bygger ikke kun sin mistanke mod gommen Shrien Dewani på taxichaufførens tilståelse.

Overvågningsbilleder og telefonlister

Overvågningsbilleder viser nemlig Shrien Dewani stå på en parkeringsplads i 13 minutter og tale med taxichaufføren, inden han giver chaufføren en hvid plasticpose, som angiveligt skulle indeholde betalingen for drabet.

Telefonlister viser også, at de to ofte var i kontakt med hinanden i dagene inden mordet – og altså inden det nygifte par var ankommet til cape Town.

Gommens motiv til mordet er uklart. Den britiske TV-station BBC har vist overvågningsbilleder, hvor man ser det nygifte par kysse få timer før, at bruden blev myrdet.

Shrien Dewani har sagt til The Sun: Folk som siger, jeg står bag hendes mord, kan ikke have set os sammen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.