FN's Sikkerhedsråd beder Sydsudans nabolande om hjælp

Det kan komme på tale at sende flere FN-soldater til det uroplagede land, lyder det fra FN.

FN's Sikkerhedsråd beder efter et hastemøde i New York nu Sydsudans nabolande om hjælp til at håndtere den betændte situation i hovedstaden Juba.

I en meddelelse efter mødet beder Sikkerhedsrådet landene i regionen om at "forberede sig på sende ekstra styrker" til landet.

- Medlemmerne af Sikkerhedsrådet udtrykker deres parathed til at overveje at styrke Unmiss (FN's mission i Sydsudan, red.) for bedre at kunne sikre, at Unmiss og det internationale samfund kan forebygge og reagere på volden i Sydsudan, hedder det ifølge AFP.

Danskeren Ellen Margrethe Løj er leder af Unmiss-missionen.

Sikkerhedsrådet opfordrer til, at kampene øjeblikkeligt bliver indstillet, og at præsident Salva Kiir og vicepræsident Riek Machar gør, hvad de kan for at kontrollere deres respektive styrker.

Juba har været centrum for kamphandlinger siden torsdag, hvilket fik USA til at hasteindkalde medlemslandene i Sikkerhedsrådet for at diskutere situationen i den unge nation.

USA, der er permanent medlem af Sikkerhedsrådet, har besluttet at tage en række sikkerhedsforanstaltninger for sine statsborgere i landet.

- Som reaktion på den fortsatte vold i Sydsudan har udenrigsministeriet besluttet, at alt ikke-essentielt personale skal forlade ambassaden i Juba, siger talsmand John Kirby.

Han opfordrer andre amerikanske statsborgere i landet til at tage forbehold, når de bevæger sig rundt, for ambassadens mulighed for at hjælpe dem er "ekstremt begrænset".

Volden brød for alvor ud i Juba søndag. Her sagde styrker, der er loyale over for vicepræsident Riek Machar, at hans bolig var blevet angrebet af præsident Salva Kiirs soldater.

En militær talsmand for Riek Machar sagde søndag til den britiske tv-station BBC, at Sydsudan er i krig igen.

Omkring 270 personer er ifølge præsident Salva Kiirs regering blevet dræbt siden fredag. 210 af de dræbte er soldater, der kæmper på Machars side, mens 60 er loyale over for Kiir.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.