Somalias regering: Det er forbudt at fejre julen - og nytår

Det muslimske lands regering har bedt politi og sikkerhedsstyrker om at »forhindre enhver fejring af julen«.

Artiklens øverste billede
98 pct. af befolkningen i Somalia bekender sig til islam. Alligevel har landets regering advaret mod at fejre jul.

Fejring af julen og nytåret er kristne traditioner, der ikke hører hjemme i et muslimsk land. Derfor bør befolkningen i Somalia afholde sig fra at fejre de to nært forestående højtider.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggund af en besked fra det somaliske ministerium for religion.

»Vi advarer mod al fejring af julen, som kun er for kristne. Dette er et spørgsmål om tro,« skriver Sheikh Mohamed Kheyrow fra ministeriet i meddelelsen og tilføjer, at julen »intet har at gøre med islam«.

Politiet og andre sikkerhedstjenester i Somalia er af ministeriet blevet pålagt at »forhindre enhver fejring af julen«.

Det står ikke umiddelbart klart, hvad den eventuelle straf for at holde jul vil være, og det vides heller ikke, hvad der præcis har fået Somalias regering til ligefrem at advare mod julen.

98 pct. af landets indbyggere er muslimer som i forvejen ikke fejrer jul, omend der findes et meget lille kristent mindretal i landet.

Talsmanden for borgmesteren i hovedstaden Mogadishu siger til Reuters, at det til dels er et spørgsmål om sikkerhed, idet julefejringer kan blive mål for islamistiske terrorister som al-Shabaab.

Somalias tiltag følger i fodsporene på sultanatet Brunei, som også har forbudt folk at fejre jul. Her er det sultan Hassanal Bolkiah, som ifølge The Independent har meddelt, at det kan give en klækkelig bøde, eller i værste fald op mod fem års fængsel at holde jul.

Sultan Hassanal Bolkiah meddelte for flere år siden, at han havde et ønske om at indføre den islamiske sharialovgivning i Brunei, og her indgår julen altså ikke.

I Brunei bakker de lokale imamer ifølge Ritzau op om tiltaget, der indebærer, at myndighederne ransager bygninger for at sikre, at ingen pynter op til jul.

»Muslimer frarådes at deltage i festligheder som julen, der ikke på nogen måde kan relateres til islam. Det kan ubevidst skade muslimernes tro,« siger de lokale imamer til den lokale avis Borneo Bulletin.

I Brunei har kristne, som på forhånd har tilladelse til at fejre jul, dog lov til at gøre det, skriver The Independent - så længe fejringen foregår i hjemmet.

Også i Israel er julen under pres - dog ikke fra regeringen, men fra de jødiske ekstremister i organisationen Lehava, som foragter højtiden.

»Julen hører ikke hjemme i det hellige land (Israel, red.),« siger Lehavas leder Benzi Gopstein til AFP og kalder samtidig kristne for »vampyrer og blodsugere«.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.