Fakta: Derfor er FN i Mali
Et flertal i Folketinget vil sende et militært bidrag til Mali, hvor Danmark i dag har cirka 20 mand udsendt.
- Mali var indtil et militærkup i 2012 et demokratisk velfungerende land i Afrika.
- Kuppet i marts 2012 blev efterfulgt af et islamistisk oprør, der destabiliserede landet yderligere.
- Kupleder Amadou Sangogo gik i april samme år med til at overgive magten til en overgangsregering.
- Efter at oprørsstyrker i januar 2013 havde overtaget flere byer, heriblandt Timbuktu, og rykkede frem mod hovedstaden Bamako, bad overgangspræsident Dioncounda Traouré Frankrig om militær hjælp.
- Frankrig indledte 11. januar 2013 flyangreb mod de militante grupper. Senere samme år vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, der godkendte en international intervention.
- Siden har der blandt andet været franske soldater i Mali, ligesom britiske og canadiske fly også deltog i missioner mod de militante islamister.
- Danmark har tidligere haft et Hercules-transportfly udsendt til Mali, og Danmark bidrager i øjeblikket med cirka 20 stabsofficerer til FN-missionen i Mali, heriblandt generalmajor Michael Lollesgaard, der er leder af FN’s Minusma-styrke i landet.
Kilder: Minusma og globalis.dk.