Tunesiens præsident vil rane magten til sig med ny forfatning

En ny forfatning vil sikre Tunesiens præsident, Kais Saied, langt mere magt, end han har i øjeblikket.

Artiklens øverste billede
Tunesiens præsident, Kais Saied, har fyret regeringen, opløst parlamentet, givet sig selv magten over landets domstole og foreslået en ny forfatning, som giver ham selv stort set hele magten i landet. Arkivfoto: Johanna Geron/Reuters

Går alt efter planen for Tunesiens præsident, Kais Saied, vil han være nogenlunde magtfuldkommen, når 25. juli er kommet og gået.

Det er nemlig dagen, hvor det tunesiske folk skal til stemmeurnerne om en ny forfatning for det nordafrikanske land.

Præsidenten har sent fredag aften offentliggjort et ændret udkast til den nye forfatning, som han ønsker at indføre i Tunesien.

Udkastet indeholder ifølge nyhedsbureauet Reuters mindre ændringer, og der ser ikke ud til at være kommet ændringer i de elementer, som i sidste uge fik kritikere til at varsle, at Tunesien var på vej til at blive en diktaturstat.

Saied har inden for cirka et år både sat landets regering på porten, opløst parlamentet og fyret næsten tre snese af Tunesiens dommere. Han har påtaget sig ledelsen af landet ved dekret og udskrevet folkeafstemningen om en ny forfatning.

I sidste uge kom så det første udkast til den nye forfatning.

Og her har de demokratiske principper om magtdeling ifølge det amerikanske medie Foreign Policy fået sig en tur.

Efter den nye forfatning er det præsidentens opgave at udpege landets premierministre. Det er også præsidentens opgave at udpege landets fagministre, omend premierministeren kan komme med forslag.

Det betyder, at det tunesiske parlament under forfatningen ikke ville have noget at skulle sige i regeringsudpegelsen.

Forfatningsudkastet indeholder også en regel om, at både parlamentet og præsidenten kan vedtage lovgivning. Hvis de to er modstridende, er det lovgivning vedtaget af præsidenten, som gælder.

Det giver også præsidenten immunitet under hans embede, som ifølge Foreign Policy betyder, at der ”ikke må drages tvivl om hans handlinger som præsident”.

Det første forfatningsudkast tiltrak kritik, blandt andet fra landets største og meget magtfulde fagforening, UGTT, som sagde, at forfatningen for alvor truer demokratiet i landet.

Formanden for landets forfatningsudvalg, Sadok Belaid, som også er tidligere professor i forfatningsret, kritiserede også udkastet og sagde, at det var langtfra, hvad udvalget havde foreslået.

Ifølge det arabiske medie Al Jazeera sagde Belaid, at visse dele af udkastet kunne bane vejen for ”et skændigt diktaturregime”.

- Det er vores pligt at meget klart og sandfærdigt oplyse, at forfatningen, som er blevet offentliggjort, og som der skal stemmes om, ikke er relevant for den forfatning, som vi udarbejdede og sendte til præsidenten, skrev Belaid i et åben brev, som er offentliggjort af den tunesiske avis Assabah.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.