Over 100 dræbt under sammenstød i Darfur i Sudan

Blodige angreb fortsætter i Darfur, selv om store oprørsgrupper indgik fredsaftale i 2020 efter borgerkrig.

Mindst 117 mennesker er blevet dræbt og 14 landsbyer er blevet sat i brand i Kolbus-området i det vestlige Darfur i Sudan.

Det siger klanleder Ibrahim Hashem. Han leder den etniske gimir-stamme.

Ifølge klanlederen er drabene sket i de seneste dage. Det er sket under sammenstød mellem den arabiske rizeigat-klan og gimir-klanen, som er etnisk-afrikansk.

Det står ikke klart, hvor mange dræbte der er i den arabiske klan eller stamme.

Hashem siger, at ”mange mennesker” fra hans stamme savnes, efter at volden i området er eskaleret.

Gentagne sammenstød i regionen har siden december kostet adskillige hundrede menneskeliv.

Sudan kæmper med følgerne af et kup i oktober under ledelse af hærchefen Abdel Fattah al-Burhan.

I april blev over 200 dræbt under vold mellem arabiske og ikke-arabiske grupper i det vestlige Darfur.

En blodig borgerkrig rystede Darfur-regionen, da Sudan gennem tre årtier blev styret af præsident Omar al-Bashir.

Bashir gav våben til nogle af regionens arabiske grupper, der er kendt som Janjaweed.

Det gjorde dem i stand til at nedkæmpe oprørsgrupper blandt etniske mindretal, som protesterede mod undertrykkelse og marginalisering under Bashirs arabiske og islamistiske regime.

Borgerkrigen, som var baseret på den brændte jords taktik, kostede ifølge FN 300.000 mennesker livet. Andre 2,5 millioner blev fordrevet fra deres hjem.

Nogle af de centrale oprørsgrupper underskrev i 2020 en fredsaftale, men det kommer stadig til dødelige sammenstød i Darfur i kampe om kvæg, vand og græsningsarealer.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.