Mindst 100 civile dræbt i Burkina Faso

Sikkerhedsstyrker er sat ind for at efterforske angreb og varetage sikkerheden, oplyser regeringen.

Bevæbnede mænd dræbte hen over weekenden mindst 100 civile i et landdistrikt i den nordlige del af Burkina Faso.

Det siger en lokal kilde og en sikkerhedskilde i det vestafrikanske land mandag.

Angrebet skete natten til søndag i Seytenga i Seno-provinsen. Den ligger i et grænseland mellem to områder, der er delvist kontrolleret af jihadister fra al-Qaeda og Islamisk Stat.

En sikkerhedskilde siger til Reuters, at ”mindst 100 mennesker blev dræbt”.

En lokal kilde, der ønsker at være anonym, siger, at ifølge foreløbige optællinger er antallet af dræbte mindst 165.

- Det er indtil videre uklart, hvad der præcist skete i landsbyen i morgentimerne søndag, siger en talsmand for regeringen.

- Sikkerhedsstyrker er sendt til stedet for at efterforske angrebet og varetage sikkerheden, oplyser han.

FN fordømmer angrebet og opfordrer de lokale myndigheder til at retsforfølge de personer, som begik drabene.

Vold knyttet til islamisters oprør eller jihadisme har kostet tusindvis af menneskeliv og tvunget millioner på flugt fra deres hjem i Burkina Faso og nabolandene Mali og Niger siden 2015.

Det vestafrikanske land med 21 millioner indbyggere er trods store guldforekomster meget fattigt. Desuden er Burkina Faso ramt langvarig tørke og hungersnød.

Militæret har styret landet, siden det tog magten ved et kup i januar.

Burkina Fasos egen hær er dårligt udrustet og har ikke selv været i stand til at nedkæmpe de militante grupper.

Franske styrker har været indsat i operationer vendt mod jihadisterne. De udfører ofte deres angreb fra en motorcykel eller en pickuptruck.

I november sidste år angreb flere hundrede bevæbnede mænd en af politiets baser tæt ved grænsen til Mali. 57 mennesker blev dræbt. 53 af dem var politifolk.

I december blev 41 mennesker dræbt, da en kortege af handelsfolk blev angrebet et andet sted tæt ved grænsen til Mali.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.