FN: To millioner afrikanske børn risikerer sultedød

Afrikas Horn står måske over for en af de værste klimaskabte nødsituationer nogensinde, siger FN-chef.

Artiklens øverste billede
Fordrevne i Somalia venter på vand i en af de mange lejre for internt fordrevne. Dele af Somalia samt Kenya og Etiopien er ramt af den tørreste periode i over 40 år. Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix

Næsten to millioner børn risikerer at lide sultedøden på Afrikas Horn, der er ramt af en af de værste tørker i årtier.

Det siger FN’s chef for nødhjælp, Martin Griffiths, tirsdag på en donorkonference i Genève.

Dele af Kenya, Somalia og Etiopien har lige nu de tørreste forhold i over 40 år.

Tørken i regionen har betydet, at over 15 millioner mennesker oplever sult. Hyrder og bønder har mistet omkring tre millioner dyr på grund af tørken, siger Griffiths.

Internationale hjælpeorganisationer vil undgå en gentagelse af sultkatastrofen for ti år siden, der kostede hundredtusinder af mennesker livet.

For at hjælpe de millioner af berørte mennesker har FN bedt om et beløb, der svarer til omkring 10 milliarder kroner. Men kun en brøkdel er kommet i kassen, siger Griffiths.

- Den barske sandhed, vi må se i øjnene nu, er, at vi befinder os i et kapløb mod tiden for at undgå et omfattende tab af menneskeliv i 2022. Og vi har ikke ressourcer til det, siger han.

- Det er bogstaveligt talt et spørgsmål om liv og død.

Tidligere på måneden sendte flere FN-agenturer en meddelelse ud, hvor de advarer om, at Afrikas Horn er ramt af ”den perfekte storm” bestående af mangel på regn, stigende priser på mad og mangel på donorstøtte.

Regionen risikerer desuden, at regnen udebliver for fjerde sæson i træk. Hvis det sker, vil det være ”en af de værste klimaskabte nødsituationer nogensinde”, siger Griffiths.

FN’s klimapanel har advaret om, at ekstremt vejr som hedebølger, tørke og store oversvømmelser vil blive mere hyppigt i de kommende årtier, i takt med at klimaet ændrer sig.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.