Tunesiens præsident opløser landets øverste retsråd

Præsident Kais Saieds månedlange kritik af tunesiske dommere kulminerer nu i en opløsning af retsrådet.

Tunesiens præsident, Kais Saied, har besluttet at opløse landets øverste retlige råd. Det oplyser han søndag.

Rådet er det organ, der beskæftiger sig med domstolenes uafhængighed, og opløsningen af rådet er et kontroversielt skridt, som vil udløse en kamp om retsvæsnet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kais Saied har længe kritiseret dommerne. Han har gentagne gange sagt, at han ikke vil tillade, at dommere opfører sig, som var de en stat, i stedet for at være en statsfunktion.

Derudover har Saied ofte kritiseret retsvæsenets langsommelighed, når det kommer til at afsige kendelser i sager om korruption og terror.

Kais Saied siger ifølge Reuters, at det øverste retlige råd er blevet en saga blot. Han tilføjer, at han vil udstede et midlertidigt dekret til rådet. Han giver ingen yderligere detaljer om dekretet.

Saied fyrede i juli sidste år regeringen og suspenderede parlamentet. Handlingen er af præsidentens modstandere blevet beskrevet som et kup.

Saied har desuden mødt omfattende kritik for at indføre et tyrannisk styre, efter at han tog al magten og afviste at gå i dialog med samtlige politiske partier.

Det øverste retsråd i Tunesien er en uafhængig og forfatningsmæssig institution, der blev oprettet i 2016. Rådets beføjelser omfatter at sikre retsvæsenets uafhængighed, irettesætte dommere og tildele dem forfremmelser.

I januar tilbagekaldte Kais Saied samtlige økonomiske privilegier for rådets medlemmer.

I december sidste år meddelte Saied, at Tunesiens parlament fortsat vil være suspenderet et år endnu, frem til at landet efter planen holder valg i december 2022.

Han oplyste i samme ombæring, at der også vil blive holdt en folkeafstemning om forfatningsreformer den 25. juli 2022.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den 25. juli er ikke alene Republikkens Dag i Tunesien. Det er også præcis et år efter, at præsidenten fyrede regeringen.

Da Saied overtog magten i juli sidste år, tilsidesatte han det meste af den forfatning, Tunesien vedtog i 2014 i kølvandet på de store omvæltninger i landet i 2011.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.