Mali har givet fransk ambassadør 72 timer til at forlade landet

Spændingerne fortsætter mellem Malis overgangsstyre og de internationale styrker, der er i landet.

Artiklens øverste billede
»Død over Frankrig og Frankrigs allierede,« lyder det dystre budskab på skiltet af en demonstrant i Mali. Arkivfoto: Paul Lorgerie/Ritzau Scanpix

Frankrigs ambassadør i Mali har mandag fået 72 timer til at forlade landet.

Det fremgår af en meddelelse fra Malis militærstyre, skriver nyhedsbureauet AFP.

- I dag er Frankrigs ambassadør i Bamako, Hans Excellence Joel Meyer, blevet informeret om regeringens beslutning om at bede ham forlade landet inden for 72 timer, lyder det i meddelelsen, der blev læst op på tv.

Det skyldes ”oprørende udtalelser fra den franske udenrigsminister for nylig”, meddeler militærstyret.

Fredag sagde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, at Malis militærstyre er ”ude af kontrol”. Han betegnede også styret som ”illegitimt”.

Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), skriver på Twitter, at Malis beslutning om at smide den franske ambassadør ud af Mali er ”uacceptabel”.

- En sådan uansvarlig opførsel er ikke det, vi forventer af Mali. Landet vil miste international troværdighed, skriver han.

Kofod tilføjer, at Danmark er solidarisk med Frankrig.

Mandag eftermiddag var der endnu ingen reaktion fra den franske regering.

Tidligere mandag havde Malis udenrigsministerium indkaldt den franske ambassadør til samtale i hovedstaden, Bamako.

Det sker, på et tidspunkt hvor der er opstået spændinger mellem Malis overgangsstyre og de internationale soldater i landet.

Spændingerne er særligt opstået, efter at Mali bad de danske soldater om at forlade landet. Ifølge Mali var danskerne i landet uden at have sikret sig godkendelse og have overholdt de fastlagte procedurer.

Det har Danmark afvist. Danmark er blevet bakket op af Frankrig, der står i spidsen for Operation Barkhane i Mali og resten af Sahel-regionen.

Frankrig er tidligere kolonimagt i Mali.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.