- For abonnenter
Højtstående militærfolk bekræfter: Et militærkup har fundet sted i Burkina Faso
Burkina Fasos militær meddelte mandag aften, at det har taget magten i landet.
Det lignede i første omgang mest af alt en landsdækkende strejke for utilfredse soldater, da det vestafrikanske land Burkina Faso i weekenden oplevede uroligheder på flere af landets kaserner og i hovedstadens militærlejre.
Der blev skudt med skarpt op i luften. Og i hovedstaden Ouagadougou strømmede mennesker ud på gaden for at vise deres sympati med landets kampstyrker, der længe har klaget over dårlige vilkår og for få ressourcer i den farlige kamp mod fremadstormende jihadister i landet.
Men efter de voldsomme optøjer, der også resulterede i bl.a. plyndrede butikker og ildspåsættelse af regeringspartiets kontorer, begyndte rygterne for alvor at svirre mandag.
Var et militærkup under opsejling?