• Artiklen opdateres

Voldsom bombeeksplosion har kostet mindst otte livet i Somalia

Bilbombe var rettet mod bilkolonne med flere pansrede biler, lyder det fra ambulancetjeneste i Mogadishu.

Artiklens øverste billede
En bilbombe har onsdag raseret en gade i Somalias hovedstad, Mogadishu, og foreløbig meldes otte mennesker dræbt. Foto: Feisal Omar/Reuters

En voldsom eksplosion har rystet Somalias hovedstad, Mogadishu. Ifølge den lokale ambulancetjeneste var det en bilbombe, der var rettet mod en kolonne af køretøjer.

Otte er foreløbig meldt dræbt.

Bomben blev detoneret på en gade i Mogadishu.

- En bilbombe var rettet mod en bilkolonne, heriblandt pansrede biler. Vi ved ikke, hvem der ejer bilkolonnen. Vi bar otte døde fra stedet, siger lederen af ambulancetjenesten.

En lokal borger, Mohamed Osman, fortæller, at eksplosionen fik murene og loftet til at ryste i en moské i nærheden, hvor han var gået ind for at bede.

- Da jeg kom ud af moskéen, så jeg adskillige gamle huse, der var styrtet sammen, og der var dele af lig strøet ud på gaden, hænder, ben.

- Ødelagte biler, udbrændte tuktukker, hele denne redelighed og tabet af menneskeliv var inden for et minut. Og jeg overlevede.

Der er ikke umiddelbart nogen, som har taget skylden for angrebet.

Tidligere har den islamistiske organisation Shabaab, der er knyttet til al-Qaeda, taget skylden for lignende angreb.

Shabaabs mål er et vælte Somalis regering og indføre et strengt islamistisk styre.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Del artiklen