Desmond Tutu valgte flammefri og miljøvenlig kremering

Desmond Tutu havde inden sin død flere ønsker til sin bisættelse. En af dem var at blive vandkremeret.

Artiklens øverste billede
Desmond Tutu ønskede en billig kiste og en miljøvenlig begravelse. Foto: Pool/Reuters

Den berømte ærkebiskop og menneskerettighedsforkæmper Desmond Tutu, der blev bisat lørdag, valgte selv, at han ville kremeres ved vandkremering.

Vandkremering gør kroppen til støv over tid ved hjælp af en blanding af vand og kemikalier i et opvarmet trykkammer i stedet for at kremere med flammer.

Det er en metode, der ikke er tilladt i mange lande, heller ikke i Danmark.

I Sydafrika, Tutus hjemland, er der ingen lovgivning omkring metoden.

Vandkremering bliver fremhævet som en mere miljøvenlig metode end den traditionelle kremering.

Ifølge en britisk undersøgelse kan det reducere CO2-udslippet med 35 procent for en kremering.

Tutu havde ud over at vælge sin egen kremeringsmetode også givet besked om, at bisættelsen skulle foregå enkelt og med mådeholdenhed. Han havde også bedt om en billig ligkiste.

Desmond Tutu døde den 26. december som 90-årig.

Siden da har Sydafrika hyldet og mindet ham på en lang række måder.

Blandt andet ringede kirkeklokkerne i St. George’s Cathedral i ti minutter midt på dagen hver dag frem til fredag.

Desmond Tutu var i årene 1986 til 1996 ærkebiskop i Cape Town og således overhoved for den anglikanske kirke i Sydafrika.

Han blev verdenskendt i 1980’erne som modstander af det sydafrikanske regime og apartheidsystemet og for sin ikkevoldelige modstand mod dette.

Han fik i 1984 Nobels fredspris netop for sit opgør med apartheidsystemet. I 1986 blev han Sydafrikas første sorte ærkebiskop.

Nelson Mandela udpegede ham i 1994 til at stå i spidsen for en kommission, der skulle kortlægge menneskerettighedskrænkelserne under apartheidstyret. Den var kendt som ”Sandhedskommissionen”.

Apartheid var et særligt styresystem, hvor sorte sydafrikanere blev gjort til andenrangsborgere i deres eget land. Det blev endeligt afskaffet i 1994.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Del artiklen