Islamister står til knusende nederlag i Marokko

Onsdag var marokkanerne ved stemmeurnerne, og de foreløbige resultater peger på sejr til liberale partier.

Artiklens øverste billede
afgiver deres stemme ved onsdagens parlamentsvalg i Marokko. Foto: Abdeljalil Bounhar/Ritzau Scanpix

Det islamiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (PJD) i Marokko står til at have lidt et knusende nederlag til de liberale partier ved onsdagens parlamentsvalg.

Det viser de foreløbige resultater fra indenrigsministeriet torsdag morgen.

Således står PJD’s støtte til at kollapse fra 125 mandater til kun 12. Det skubber partiet langt bag sine liberale rivaler fra partierne Istiqlal, PAM og RNI.

RNI-partiet står til at have vundet flest mandater med 97 ud af de i alt 395 mulige.

PAM står til 82 mandater, mens det konservative parti Istiqlal står til 78 mandater.

Hvis RNI-partiet vil danne regering, kræver det hjælp fra andre partier til at indgå i en koalition.

Det var ventet, at nye valgregler ville gøre det sværere for store partier at vinde lige så mange mandater som tidligere.

Allerede inden de foreløbige resultater blev lagt frem, hævdede PJD, at der var uregelmæssigheder ved valget.

Ifølge partiet skulle der være ”udlevering af pengesedler” nær valgsteder og ”forvirring” på nogle af valglisterne.

PJD har siddet ved magten siden oprøret under det arabiske forår i 2011.

Valgdeltagelsen ved onsdagens parlamentsvalg var lidt over 50 procent, hvilket var lidt højere end valgdeltagelsen ved valget i 2016. Her stemte 43 procent.

Parlamentsvalget er blevet kombineret med lokalvalg, der traditionelt trækker flere marokkanere til stemmeurnerne.

Marokko er et konstitutionelt monarki. Det vil sige, at kongen skal godkende premierministeren fra det parti, der fik flest mandater ved valget, før vedkommende kan tiltræde.

Derefter skal premierministeren forsøge at danne en regering, der igen skal godkendes af det nordafrikanske lands konge.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.