Afrikansk oprørsleder idømt 25 års fængsel i Haag

Dominic Ongwen blev i februar fundet skyldig i 61 af de 70 anklagepunkter, som var rejst mod ham.

Artiklens øverste billede
Han gav ordre til mange drab og bortførelser ved angreb på lejre, som var beskyttet af ugandiske regeringssoldater. Han gjorde mange til sexslaver, og børn blev tvunget til at udføre krigshandlinger. Ongwen blev som dreng selv bortført af LRA. Arkivfoto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Den Internationale Straffedomstol i Haag i Holland har torsdag idømt en tidligere kommandant for Ugandas berygtede partisangruppe Herrens Modstandshær (LRA) en straf på 25 års fængsel.

Dommen omfatter straf for forbrydelser som drab, tortur, massevoldtægter, sexslaveri og bortførelser af børn, der blev tunget til at være soldater. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dominic Ongwen, som selv meldte sig til domstolen i 2015, blev i februar fundet skyldig i 61 af de 70 anklagepunkter, som var rejst mod ham.

I mange af anklagerne var ofrene for forbrydelserne kvinder og børn.

Anklageskriftet mod Ongwen omfattede krigsforbrydelser i forbindelse med angreb på flygtningelejre i det nordlige Uganda mellem 2002 og 2005.

Den ledende dommer, Bertram Schmitt, sagde, at dommerpanelet havde overvejet at dømme Ongwen til livsvarigt fængsel, hvilket er domstolens strengeste straf.

Men dommerne havde undladt det på grund af Ongwens personlige lidelser.

Ongwen, som er først i 40’erne, sad passivt i et gråt jakkesæt og med rødt slips, da dommen blev læst op. Han har appelleret dommen. Herrens Modstandshær er blevet beskrevet som en ”blodig kult”.

Den bliver beskyldt for at have dræbt omkring 100.000 mennesker og bortført 60.000 børn i de knap 30 år, bevægelsen hærgede i fem central- og østafrikanske lande.

Ongwen blev som dreng selv bortført af LRA.

- Der er ingen grund til at frakende Dominic Ongwen noget af skylden for de forbrydelser, som han er dømt for. Hans skyld er blevet slået fast uden den mindste tvivl, sagde den ledende dommer, da Ongwen blev kendt skyldig i februar.

- Som følge af den seksuelle og fysiske vold og de levevilkår, som de blev underkastet, blev de bortførte piger og kvinder udsat for fysiske og mentale lidelser, som man dårligt kan forestille sig, sagde Schmitt.

Ongwen er også dømt for at have påtvunget syv kvinder graviditet.

Han gav ordre til mange drab og bortførelser ved angreb på lejre, som var beskyttet af ugandiske regeringssoldater. Han gjorde mange til sexslaver, og børn blev tvunget til at udføre krigshandlinger.

Hvis de bortførte ikke gjorde, hvad der blev sagt, eller var ude af stand til at gå, blev de dræbt på stedet, mens babyer blev taget fra deres mødre og smidt væk, så kvinderne kunne bære på udbyttet fra plyndringer hjem til LRA’s lejre.

LRA var blandt andet berygtet for at skære arme og ben af deres ofre samt for at voldtage unge piger.

Den Internationale Straffedomstol udsendte en arrestordre på Ongwen i 2005. I 2013 udlovede USA en dusør på fem millioner dollar for oplysninger, der kunne føre til hans anholdelse.

Men først efter et årti på flugt overgav Ongwen sig i januar 2015 frivilligt til amerikanske soldater. Angiveligt fordi han frygtede for sit liv efter at være faldet i unåde hos sine egne.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.