Annonce
Afrika

Sydsudans ærkerivaler underskriver fredsaftale

Efter flere tilløb har oprørsleder sluttet fred med Sydsudans præsident. Fredsaftale skal afslutte borgerkrig.

Sydsudans præsident, Salva Kiir, og oprørsleder Riek Machar har underskrevet den fredsaftale, som der i sidste måned opstod uenighed om.

De satte begge deres underskrift på dokumentet og gav hinanden hånden, mens delegerede og regionale ledere klappede og jublede.

Det rapporterer journalister, der var til stede på sidelinjen af et afrikansk topmøde i Etiopien, hvor aftalen blev underskrevet.

Aftalen skulle have været underskrevet i slutningen af august, men Machar havde forbehold og nægtede at underskrive den endelige fredsaftale. Den var blevet underskrevet fra regeringens side.

Sydsudan blev kastet ud i en blodig borgerkrig to år efter, at landet havde løsrevet sig fra Sudan i 2011.

En konflikt mellem præsident Kiir og Machar, som på det tidspunkt var vicepræsident, udviklede sig til en militær konfrontation.

Parterne indgik en fredsaftale i 2015, men den kollapsede, efter Machars oprørsstyrker blev tvunget ud af hovedstaden Juba af regeringsstyrkerne.

Titusinder af mennesker har mistet livet i den blodige konflikt.

De to ærkerivaler har i forvejen underskrevet en aftale om permanent våbenhvile og om magtdeling. Sidstnævnte betyder, at Machar igen vender tilbage som vicepræsident i regeringen.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her