Annonce
Afrika

Mindst 35 døde og 100 såret i gaseksplosion i Nigeria

Præsidenten for Nigerias senat, Bukola Saraki, kalder en dødelig gasulykke i byen Lafia for "forfærdelig".

Mindst 35 mennesker er omkommet og over 100 såret, efter en gastank mandag eksploderede i Nigeria.

Det bekræfter myndighederne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Eksplosionen skete ved en benzinstation i byen Lafia, der er hovedstaden i delstaten Nasarawa. En lastbil var ved at tømme sin tank for gas, da den eksploderede og satte ild til flere biler, oplyser landets kriseberedskab, Sema.

- 35 personer er bekræftet døde, og over 100 er såret. Størstedelen omkom, fordi de skyndte sig hen til ulykkesstedet for at se, hvad der foregik, siger Usman Ahed, konstitueret direktør i Sema.

Taxachaufføren Yabuku Charles var med til at evakuere folk i området. Han fortæller til nyhedsbureauet AP, at han så mange døde og sårede i nærheden af benzinstationen.

I et opslag på Twitter kalder præsidenten for landets senat, Bukola Saraki, gasulykken for "forfærdelig".

Han skriver, at han har besøgt overlevende fra ulykken, og at han vil bede for de familier, der har mistet deres kære i ulykken.

Gas- og trafikulykker er ikke ualmindelige i Nigeria, hvor vejene er ujævne og sikkerhedsstandarden er dårlig, skriver Reuters.

Desuden har mange gasforhandlere mini-depoter rundt om i landet, og der er flere gange blevet stillet spørgsmål til sikkerheden ved disse.

Alene i år er knap 50 mennesker blevet dræbt i gas- og benzineksplosioner i Nigeria.

De to største ulykker fandt sted i landets største by, Lagos.

I januar blev mindst ti mennesker dræbt, da et gasdepot eksploderede i Lagos.

Fem måneder senere - i juni - eksplodere en benzintank i byen og satte ild til 53 biler. Mindst ni personer omkom i ulykken.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her