Annonce
Afrika

Seks dræbt af bilbombe ved islamisk skole i Somalia

To børn er blandt de dræbte ved et angreb i Mogadishu. Bygninger er styrtet sammen.

Mindst seks mennesker er dræbt og adskillige andre såret i et formodet selvmordsangreb ved en regeringsbygning i Somalias hovedstad, Mogadishu, søndag.

Gerningsmanden forsøgte at køre sin bil igennem en kontrolpost i høj fart, men han blev stoppet af soldater. Det fik ham til at bringe den bombe til sprængning, der var skjult i hans bil, oplyser kaptajn Mohamed Hussein.

De tre soldater, der forsøgte at stoppe bilen ved kontrolposten, blev dræbt på stedet. Yderligere tre civile har mistet livet i angrebet, siger en talsmand for Mogadishus borgmester.

To af de dræbte er børn, oplyser kaptajnen.

14 mennesker, heriblandt seks børn, er bragt til behandling på et hospital. Blandt de sårede er vicedistriktsleder Ibrah Hassan Matan.

Mange af de øvrige ofre er studerende ved en islamisk skole i nærheden.

Eksplosionen var så voldsom, at flere bygninger i nærheden styrtede helt eller delvist sammen, blandt andet en moské. Derfor forventer myndighederne, at antallet af dødsofre kan stige.

- Jeg så lig ligge på jorden efter eksplosionen, inden ambulancerne og lægerne kom, og det hele var meget grimt, siger et øjenvidne, Halima Mohamed.

Endnu har ingen gruppe taget skylden for angrebet. Men kaptajn Hussein beskylder den militante islamistiske bevægelse al-Shaabab for at stå bag.

Gruppen har flere gange tidligere foretaget angreb mod regeringsbygninger i Mogadishu.

I oktober sidste år angreb al-Shaabab Mogadishu med en kraftig bombe skjult i en lastbil. Det angreb kostede mindst 512 mennesker livet.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her