Annonce
Afrika

Krige i Afrika dræbte fem millioner syge børn på 20 år

Et nyt studie viser, at tre millioner børn på under et år døde som følge af konflikter fra 1995 til 2015.

Antallet af afrikanske børn, der blev indirekte dødsofre for de væbnede konflikter, var tre gange højere end det antal børn, som blev dræbt i selve konflikterne. Arkivfoto: Edmund Kagire/AP

Omkring fem millioner børn i Afrika er i de seneste 20 år døde af sygdomme, som kunne være forhindret, hvis det ikke havde for væbnede konflikter.

Det viser et nyt studie, som fredag blev offentliggjort af det ansete medicinske tidsskift The Lancet.

Væbnede konflikter i årene fra 1995 til 2015 kostede fem millioner syge børn livet. Tre millioner af de børn, der døde, fordi de ikke fik behandling, var under et år, hedder det.

Studiet fastslår, at antallet af børn, der blev indirekte dødsofre for de væbnede konflikter, var tre gange højere end det antal børn, som blev dræbt i selve konflikterne.

Dødsårsagerne har været sult og sygdomme, som normalt kunne være blevet forebygget eller behandlet. Men på grund af kampe har der manglet faciliteter, udstyr, medicin og rent vand.

Tallet fem millioner er langt højere, end hvad der tidligere har været antaget.

- Konflikter synes at øge risikoen for dødsfald for børn over store områder, og i mange år efter at konflikterne er ovre, siger lederen af studiet, Eran Bendavid fra Stanford Universitet.

- De nye undersøgelser viser, at konflikter har en række dødelige følger. Blandt andet underernæring, infektionssygdomme, mangel på vand og sanitet og forhold, der forhindrer moderlig omsorg, hedder det.

Folkene bag studiet har undersøgt næsten 15.500 konflikter i 34 af Afrikas 54 nationer.

Forskerne fandt, at børn, der er født inden for en radius på 50 kilometer fra en konflikt, havde omkring otte procent større risiko for at dø i det første leveår end de børn, der blev født i samme region i et år uden konflikt.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Send de stressede hjem og lege med deres unger
Hanna Line Jakobsen
Leg er den perfekte kur mod stress – den eneste bivirkning er glæde. Men mere end halvdelen af de danske familier oplever, at de bruger for lidt tid på leg, og hvert tiende danske barn føler ikke, det har tid til at lege. Det er ulykkeligt for både børn og voksne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her