Annonce
Afrika

Saltforgiftning skyld i otte næsehorns død

For meget salt i blodet står angiveligt bag otte næsehorns pludselige død.

Organisationen Save The Rhino estimerer, at der er ca. 5.500 sorte næsehorn tilbage på verdensplan. Alle lever i Afrika, heraf er ca. 750 i Kenya. Foto: Sayyid Abdul Azim/ AP

Otte udrydningstruede sorte næsehorn døde under en flere hundrede kilometer lang transport til en ny nationalpark tværs gennem Kenya. De sorte næsehorn blev flyttet fra Nairobi og Lake Nakuru Nationalpark sidste måned.

Dyr bliver ofte bedøvet inden en sådan flytning, og det var også dér, man i første omgang mistænkte, der var sket en alvorlig fejltagelse, da det er ekstremt usædvanligt at miste så mange dyr under transport.

Det skriver The Independent.

Det tyder nu på, at næsehornene i stedet døde på grund af saltforgiftning, og kenyanske myndigheder vil nu efterforske, om det er personalet, der har forsømt deres ansvar.

Kenyas minister for turisme, Najib Balala, skrev fredag på Twitter, at han har valgt at suspendere alle fremtidige transporter af næsehorn, til man er kommet til bunds i sagen.

Organisationen Save The Rhino skriver, at de otte næsehorns død underminerer mange års kamp for at bevare den truede dyreart.

Save The Rhino estimerer, at der er ca. 5.500 sorte næsehorn tilbage på verdensplan. Alle lever i Afrika, heraf er ca. 750 i Kenya.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her