Annonce
Afrika

Optrappet landbrugskonflikt har kostet over 200 livet i Nigeria

Nigerias præsident beskyldes for at gøre alt for lidt ved blodsudgydelser i den centrale del af landet.

Over 200 mennesker er blevet dræbt i Nigeria i weekenden under voldelige angreb på landbrugssamfund i den centrale del af landet.

Det oplyser en delstatsguvernør, som siger, at formodede kvægholdere står bag angrebene.

Guvernør Simon Lalong siger efter et møde med præsident Muhammadu Buhari, at kampe har ført til "et smerteligt tab af over 200 mennesker".

Ifølge politiet har nomader, der strejfer om med deres kvæg, dræbt 86 mennesker, mens kilder i de angrebne landsbyer siger, at over 100 blev dræbt.

Volden er en optrapning af blodsudgydelser i Nigerias såkaldte "Mellembælte".

Volden er dels et udslag af stridigheder om græsningsarealer i områder, hvor der bliver dyrket afgrøder, dels et udslag af spændinger mellem Nigerias muslimske og kristne samfund.

Guvernør Lalong giver udtryk for, at "kriminelle elementer" under dække af de eksisterende spændinger udfører kvægtyverier, røverier, illegalt våbensalg og andre former for kriminalitet.

Buhari kom til magten i 2015 på et løfte om at skabe bedre sikkerhed i landet, navnligt ved at nedkæmpe de ekstremt voldelige islamister i Boko Haram, der har dræbt mindst 20.000 mennesker siden 2009.

Men den nye optrappede vold mellem nomader og agerbrugsdyrkere har skabt nye problemer for myndighederne. Iagttagere siger, at de nye kampe kan komme til at overskygge problemerne med islamisterne i den nordøstlige del af landet.

Parlamentarikere truede tidligere i denne måned Buhari med en rigsretssag, fordi hans sikkerhedschefer havde gjort alt for lidt i forhold til de voldelige grupper.

Den 75-årige Buhari afviser beskyldninger om, at han ikke gør nok, fordi han tilhører samme etniske Fulani-gruppe som nomaderne og muslimerne.

Nigeria er Afrikas folkerigeste land med over 186 millioner indbyggere. Der er omtrent lige så mange kristne, som der er muslimer.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her