Annonce
Afrika

Forskerhold: Ældgamle baobabtræer i Afrika er pludselig døde

Der skal flere undersøgelser til for at finde ud, hvorfor nogle af de ældste træer helt eller delvist er gået ud på kort tid.

Den markante baobab er et ikon for Afrika og et af verdens ældste træer. Foto: Carsten Ingemann

De ikoniske baobabtræer med tykke, tøndeformede stammer kan blive lige så brede, som busser er lange, og flere hundrede - hvis ikke tusinde - år gamle. Faktisk er det et af verdens ældste træer.

Men nu er nogle af de imponerende eksemplarer i Afrika døde, skriver BBC baseret på en ny undersøgelse, der for nylig er publiceret i tidskriftet Nature Plants.

Det er forskerhold fra Sydafrika, Rumænien og USA, som har stået bag kortlægningen af flere end 60 af de ældste og største baobabtræer i Afrika mellem 2005 og 2017.

Forskerne rapporterer, at 9 af de 13 ældste træmastodonter - heriblandt 5 ud af de 6 allerstørste - enten er døde, eller at de ældste dele af træerne er visnet og faldet sammen, inden for en periode på 12 år. Det skal ses i lyset af, at de døde træer har stået på jorden i mellem ca. 1.500 og 2.500 år.

Det har fået folkene bag undersøgelsen til at løfte øjenbryn. Egentlig gik de til opgaven med en ambition om at finde ud af, hvordan træerne kan blive så enorme.

I stedet beskriver de problemet med døde træer som en begivenhed af en »hidtil uset størrelsesorden«. Dødsårsagen - f.eks. om der er tale om naturligt forfald - kender man ikke. Men forskerne har en mistanke om, at synderen til dels kan være klimaforandringer. Det kræver imidlertid flere undersøgelser at få håndfaste beviser for det, konstaterer forfatterne til den videnskabelige artikel selv.

Baobabtræet menes at kunne blive op til 3.000 år gammelt og er ifølge nationalparken Kruger Park i Sydafrika utroligt svært at slå ihjel. Det kan ikke brændes eller dræbes ved, at man fjerner bakken. Når det dør, rådner det op indefra, lyder det på hjemmesiden.

Træerne kan indeholde op til 100.000 liter vand og udgør en ressource for dem, der færdes omkring deres tykke stammer.

De tjener som fødekilder for dyr og mennesker med deres spiselige frugter og med blade, der kan bruges som tilbehør i stil med spinat, når de bliver kogt, eller i medicin. Grenene er velegnede for redebyggende fugle, og barken bliver omsat til reb, tøj og kurve af mennesker. 

De døde træer er fundet i Zimbabwe, Manibia, Sydafrika, Botswana og Zambia. DR har præsenteret Ida Theilade, der er seniorforsker på sektionen for global udvikling på Københavns Universitet, hvor hun bl.a. forsker i tropiske skove, for nyheden.

»Hvis det virkelig er i hele udbredelsesområdet, at træerne er døde, så lyder det ikke til at være på grund af en enkelt hændelse som for eksempel tørke,« siger Ida Theilade, der dog understreger, at hun ikke har læst forskernes artikel.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her