Annonce
Afrika

Egyptens tidligere kupmager tager hul på fire år mere

Den 63-årige tidligere efterretningschef og forsvarsminister er genindsat til fire år mere som præsident.

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, er lørdag indsat i sit embede igen til en ny fireårig regeringsperiode ved en særlig parlamentssamling. Ceremonien blev transmitteret direkte i det statslige tv.

Den 63-årige al-Sisi er tidligere efterretningschef og forsvarsminister. Han fjernede i 2013 den islamistiske leder Mohamed Mursi fra magten ved et militærkup efter store folkelige protester.

Mursi var Egyptens første demokratisk valgte præsident. Men hans regime er blevet beskyldt for at være antidemokratisk og intolerant.

Sisi fik ved præsidentvalget i marts 97 procent af stemmerne.

41,05 procent af landets 60 millioner registrerede vælgere stemte ved valget, hvor der aldrig herskede tvivl om, at den siddende præsident ville vinde en meget klar sejr.

Alle præsidentens seriøse modkandidater blev før valget elimineret fra stemmesedlerne. Alle med tvivlsomme begrundelser.

Den eneste rival var til sidst en af Sisis tilhængere, Moussa Mostafa Moussa. Den næsten ukendte politiker fik 2,92 procent af de gyldige stemmer.

Sisi har en god portion reel opbakning fra de egyptiske vælgere.

Sisi var under valgkampen optaget af at sikre valget legitimitet. Han har sagt, at den høje valgdeltagelse har styrket regeringen og landet.

I vinteren 2011 væltede masseprotester præsident Hosni Mubarak og hans mangeårige styre. Tumulten blev afløst af flere års politisk og økonomisk turbulens.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her