Annonce
Afrika

Egypten har givet YouTube karantæne for krænkelse af profet

Egyptisk domstol forbyder YouTube i en måned, fordi tjenesten har delt film, der krænker profeten Muhammed.

En egyptisk domstol har lørdag forbudt YouTube i en måned. Myndighederne har fået besked på at blokere tjenesten på internettet.

Det skyldes, at der er lagt en film på YouTube med krænkelser af profeten Muhammed, siger juridiske kilder.

Afgørelsen er faldet i Den Øverste Administrative Domstol og kan ikke appelleres.

Sagen har kørt i retsvæsnet i Egypten i flere år. I 2013 beordrede en lavere domstol YouTube blokeret for at have bragt en film, som blev regnet for krænkende over for muslimernes profet.

Dommen blev appelleret af de egyptiske telemyndigheder, og det er appelafgørelsen, som nu er faldet.

YouTube ejes af Google. I 2013 sagde kommunikationsministeriet, at det ville være umuligt at lukke for YouTube uden også at lukke for Googles søgemaskiner.

Det er filmen "Innocence of Muslims", der er årsag til forbuddet. Det er en video på 13 minutter, som er lavet i Californien og er finansieret af private penge.

Da den kom frem i 2012, udløste den en bølge af vrede mod USA i Egypten og andre arabiske lande.

Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at det lørdag eftermiddag fortsat var muligt at bruge YouTube i Egypten.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her