Annonce
Afrika

Ebola har spredt sig til millionby i DR Congo

Frygten for, at ebolaudbrud ville sprede sig til større by, er blevet virkelighed, oplyser ministerium.

Myndighederne i DRCongo oplyser, at man har registreret et tilfælde af ebolasmitte i byen Mbandaka, der har omkring en million indbyggere.

Det oplyser landets sundhedsminister, Oly Ilunga, i en erklæring sent onsdag aften lokal tid.

Ikke noget vidundermiddel: WHO har 4.000 vaccinedoser klar til kamp mod ebola i DRCongo

Spredningen til Mbandaka betyder, at ebolaudbruddet er gået ind i "en ny fase", skriver ministeren i sin erklæring.

- Vi går ind i en ny fase af ebolaudbruddet, der nu har ramt tre områder, inklusive et byområde, siger Oly Ilunga i en erklæring.

- Siden udsendelsen af advarslen i Mbandaka har vores epidemiologer arbejdet på at få identificeret de mennesker, der har været i kontakt med formodede smittede, tilføjer han.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, meddelte forleden, at man har forberedt sig på "det værste" i forbindelse med det aktuelle udbrud af ebola.

Frygten er hidtil gået på, om smitten ville spredes til en større by.

WHO forbereder skrækudbrud med ebola

Det har WHO's vicegeneralsekretær for nødberedskab, Peter Salama, tidligere oplyst.

Det vurderes, at virusset allerede har kostet 23 mennesker livet i DRCongo, og med spredningen til en stor by bliver udbruddet sværere at begrænse, oplyser WHO.

Organisationen oplyste i sidste uge, at den har modtaget 4000 doser af en vaccine mod ebola.

Vaccinen gives dog på forsøgsbasis, og Peter Salama oplyser, at den er svær at anvende og altså ikke er noget vidundermiddel mod smitten.

I sidste uge blev risikoen for en spredning i regionen vurderet til at være moderat. Ni nabolande er blevet advaret.

- Hvis ebola spredes til en by af den størrelse (som Mbandaka, red.), så får vi et meget stort udbrud. Så venter en reel udfordring, sagde Peter Salama i sidste uge.

Det er niende gang, DRCongo rammes af et ebolaudbrud, siden virusset blev registreret for første gang ved floden Ebola i 1970'erne.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her