Annonce
Afrika

12 døde i selvmordsangreb mod Libyens valgkommission

Islamisk Stat hævder at stå bag et dobbelt selvmordsangreb i Libyen, der var rettet mod valgmyndigheder.

Mindst 12 mennesker er dræbt i et dobbelt selvmordsangreb, der var rettet mod den nationale valgkommissions kontor i Libyens hovedstad, Tripoli.

En selvmordsbombemand sprængte sig selv i luften inde i bygningen i det centrale Tripoli, og derpå satte andre militante ild til bygningen, siger en talsmand for landets sundhedsministerium.

Foruden de 12 dræbte er mindst syv såret i angrebet.

- De dræbte vagterne, inden de åbnede ild mod folk på stedet, siger en højtstående sikkerhedsofficer, Mohamad al-Damja, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge ham bragte to af gerningsmændene selvmordsbomber til sprængning.

Øjenvidner siger, at de hørte skud og to eksplosioner, og at der kunne ses en tyk søjle af sort røg over bygningen.

Islamisk Stat har taget skylden for det dobbelte selvmordsangreb, skriver den militante bevægelses nyhedsbureau, Amaq, ifølge Reuters.

- To selvmordsoperationer ramte valgkommissionens hovedkvarter i Tripoli, skriver Amaq.

Den militante gruppe har imidlertid ikke fremlagt beviser for sin påstand.

Yderliggående bevægelser i det voldsplagede Libyen er imod demokratiske valg, og efter planen skal libyerne til valgurnerne senere i år.

I en udtalelse fordømmer FN's kontor i Libyen onsdagens blodige angreb.

- Sådanne terrorangreb vil ikke forhindre libyerne i at gå videre i processen med at oprette national samling, retssikkerhed og institutioner, hedder det i en udtalelse på Twitter.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her