Annonce
Afrika

Anklager kræver livstid: Drabsdømt dansker er farlig

En dansk våbenhandler planlagde drab på sin ekskone, lyder det fra sydafrikansk anklager, der kræver livstid.

Selv når danske Peter Frederiksen opholder sig i fængslet i Sydafrika, udgør han en fare for samfundet.

Sådan lyder det fra anklager Amanda Bester ved en domstol i Bloemfontein tirsdag.

Hun argumenterer for, at danskerens dom for at have bestilt mordet på sin ekskone bør udløse en dom på livstid, skriver den sydafrikanske radiostation OFM på Twitter.

- Han planlagde det. Han gav instruks om, at hun skulle slås ihjel, siger anklageren ifølge mediet.

Danskerens forsvarer, Marius Brewer, har omvendt argumenteret for, at Peter Frederiksen ikke havde direkte kontakt med drabsmanden. Inden sin død var ekskonen blevet hovedvidnet i sagen mod danskeren.

Undersøgelse: Drabsdømt dansker har psykopatiske træk

Ifølge OFM kom det også frem i retten tirsdag, at der for tre uger siden blev fundet en mobil i hans celle.

Ifølge anklageren udgør det en fare for samfundet, at han flere gange i løbet af sine mere end to år i fængsel har haft mobiltelefoner.

Peter Frederiksen blev i november dømt for drabet og flere andre forbrydelser. Blandt andet er han kendt skyldig i at have voldtaget en lille pige, have været i besiddelse af børneporno og for ulovlig våbenhandel.

Sagen begyndte allerede tilbage i september 2015, hvor politiet fandt 21 afskårne klitorisser i hans fryser.

Anklageren havde i første omgang derfor rejst tiltale for omskæring. Men anklagerne blev frafaldet, da det i Sydafrika ikke er muligt at udmåle en straf for omskæring.

Siden er sagen blevet forsinket flere gange. Blandt andet blev udmålingen af straffen udskudt fra november til marts, da danskeren ville have sig selv mentalundersøgt.

Tirsdag blev en rapport om blandt andet danskerens mentale tilstand fremlagt i retten. Ifølge Ekstra Bladet viser den, at den danske våbenhandler har psykopatiske træk og ikke angrer sine forbrydelser.

Retten oplyser til Ritzau, at dommeren vil udmåle straffen til Peter Frederiksen torsdag eftermiddag.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Aarhus Ø skal ende med et rundt 0

Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø.

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her