Annonce
Afrika

Sydafrika kalder tørke for en national katastrofe

Tørke har hærget store dele af Sydafrika og truer med at efterlade hovedstaden Cape Town uden drikkevand.

Sydafrikas regering siger i en erklæring, at landets tørke er en "national katastrofe".

Tørken har hærget store dele af landet og truer med at efterlade fire millioner indbyggere i Cape Town, som er en af landets tre hovedstæder, uden drikkevand i deres boliger.

I en erklæring, som er blevet offentliggjort i regeringens lovtidende, siger beredskabsstyrelsen, at tørken er blevet erklæret for "en national katastrofe", efter at der igen er taget bestik af dens "omfang og alvor".

De fire millioner indbyggere i Cape Town, som er landets parlamentariske hovedstad, forsøger desperat at spare hver eneste dråbe vand, mens alle tæller ned til "dag nul", hvor der ikke vil være mere vand tilbage i storbyen.

"Dag nul" kommer inden længe, hvis ikke forbruget af vand falder, eller hvis der ikke kommer regn og fylder de tomme damme og reservoirer.

Myndighederne har senest sagt, at "dag nul" vil komme den 11. maj på grund af tørke og ekstrem vandmangel.

Tidligere er den bebudede dato blevet rykket flere gange. Baggrunden for udsættelsen har været nye beregninger, som for eksempel viste, at landmænd uden for Cape Town ville bruge mindre vand end tidligere beregnet.

Derudover har frugtplantager i området overført vand til byens forsyningssystem.

Indbyggerne har kun lov til at bruge begrænsede mængder vand dagligt, og mange vandstationer er lukket.

Omkring en fjerdedel af Cape Towns indbyggere bor i slumområder, hvor der ikke er indlagt vand, men hvor alle skal hente vand, som de har brug for, ved offentlige vandhaner.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Fængselskammerat ser tilbage: Vi kan stadig lære af Nelson Mandela
Mac Maharaj var i 12 år en af Nelson Mandelas nærmeste kammerater på fængselsøen Robben Island. 100 år efter landsfaderens fødsel reflekterer den nu 83-årige Maharaj over Mandelas lederskab, et kvart århundrede med store politiske fejl i Sydafrika, og hvad Europa og USA kan lære af manden, der blev et internationalt symbol på fred og forsoning.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her