Annonce
Afrika

Dobbelteksplosioner kostede liv under fredagsbøn i Libyen

To eksplosioner har fundet sted i en moské i Benghazi i Libyen. En er dræbt, og mange er såret.

Mindst en er dræbt og 37 er såret i et dobbelt bombeangreb på en moské i havnebyen Benghazi i Libyen. Det oplyser redningspersonale på stedet.

Eksplosionerne fandt sted under fredagsbønnen i byens Majouri distrikt, oplyser indbyggere.

Bomberne blev ifølge en militærkilde aktiveret med fjernstyring via mobiltelefoner.

For to uger siden blev 35 personer dræbt, da en dobbelt eksplosion fandt sted i en anden moské i Benghazi.

Libyen har været præget af kaos og anarki, siden oprørere med luftstøtte fra Nato i 2011 styrtede landets daværende leder, Muammar Gaddafi.

En række militsgrupper har siden kæmpet om magten i landet, som har haft flere rivaliserende regeringer og parlamenter.

Benghazi er Libyens næststørste by og er kontrolleret af Libyens Nationale Hær (LNA) under ledelse af militsleder Khalifa Haftar.

LNA har kæmpet imod jihadister, der forsøgte at sætte sig på den strategisk vigtige by efter revolutionen i 2011.

Khalifa Haftar arbejder for at skabe en libysk regering i den østlige del af Libyen med Benghazi som hovedstad.

Byen har omkring 660.000 indbyggere.

Det var i Benghazi, at opstanden mod Muammar Gaddafi startede. Det var også i Benghazi, at oprørere i september 2012 dræbte den amerikanske ambassadør Chris Stevens og tre andre amerikanere.

FN støtter ikke Khalifa Haftar. Verdenssamfundet støtter i stedet en samlingsregering i den vestlige del af Libyen med hovedsæde i hovedstaden Tripoli.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Erdogan vil have mordere stillet for retten i Istanbul

Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan fremlagde ikke konkrete beviser for mordet på journalisten Jamal Khashoggi for tre uger siden, men kræver morderne stillet for retten i Tyrkiet. Mordet spiller ind i et magtspil om udviklingen i Mellemøsten.
Analyse
Annonce
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Viden
Smøger, bajere og for meget mad overhalet: Det værste, du kan gøre ved din krop, er at blive i sofaen
Nyt studie viser, at personer med inaktiv livsstil i sammenligning med de mest aktive har 500 pct. større risiko for at dø før tid. Det er endda lige så farligt som rygning, diabetes og hjertesygdomme. 
Se flere
Derfor forduftede tilliden til Dalgaardens plan: Fremtiden skulle sikres med flere børn, end Aarhus Kommune kan levere
Omfanget af Dalgaardens udfordringer har overrasket Aarhus Kommunes driftschef, og en ny genopretningsplan var ikke beroligende. Bestyrelsesformand havde forventet mere dialog fra kommunens side. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her