Annonce
Afrika

Kampe mellem rivaliserende kvæghyrder har kostet 170 livet

To klaner kæmper mod hinanden i Sydsudan. Mindst 170 er dræbt, og mange er drevet fra hus og hjem.

Kampe mellem rivaliserende klaner af kvæghyrder i det centrale Sydsudan har i den seneste uge kostet flere end 170 personer livet.

Kampene er brudt ud i Males-provinsen, efter at unge mænd fra den etniske gruppe Ruop angreb en anden etnisk gruppe unge - Pakam-gruppen - onsdag og torsdag i sidste uge.

Siden har adskillige hævnangreb fundet sted.

Medlem af parlamentet Dharuai Mabor Teny oplyser om et stort antal døde.

- Flere end 170 mennesker har mistet livet. 342 huse er brændt, og mindst 1800 personer er drevet fra hus og hjem, siger Teny.

Regeringen har fra mandag erklæret tre måneders undtagelsestilstand i regionen og i de nærliggende områder. Også militæret er indsat for at sikre ro.

Ifølge den regionale regerings talsmand, Shadrack Bol Maachok, er situationen forværret af, at våben er ekstremt udbredt i området.

- Disse våben i hænderne på civile vil blive taget væk, og styrker vil blive indsat, siger han.

FN-missionen i Sydsudan, UNMISS, siger, at dens tropper hjælper med at fjerne vejblokader, der er sat op af de rivaliserende grupper.

Borgerkrig har plaget Sydsudan siden 2013. Den udløstes ved en politisk uoverensstemmelse mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar.

Krigen har kostet titusinder livet og drevet en fjerdedel af landets 12 millioner indbyggere på flugt.

Volden i landet er ofte udløst af rivaliserende klaner, der strides om land og har kulturelle og politiske uoverensstemmelser.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Aarhus Ø skal ende med et rundt 0
Den samlede økonomi for Aarhus Ø skal ende i balance, og derfor vil en justering af Lighthouse-projektet kræve andre indtægter. Det fortæller kommunens budgetchef, der her giver en status på økonomien på Aarhus Ø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her