Vejdirektoratet skal ikke erstatte hul-skader

Direktorat ikke skal betale erstatning for skader forårsaget af huller i vejen, afgør Østre Landsret.

Artiklens øverste billede
Poul Munk Thinggaard, Smidstrup har klaget over asfaltbelægningen på Mosekærvej, fordi hullerne ødelægger hans alufælge.

Vejdirektoratet er ikke erstatningsansvarlig for huller i vejene.

Det afgør Østre Landsret i en principiel sag fredag.

Sagen er blevet ført af Forenede Danske Motorejere, FDM, mod Vejdirektoratet.

Skønnet ikke trafikfarligt

Det var blandt andet en familiefar, der gik til FDM, efter at hans dæk og fælge tog skade, da han kørte ned i et større vejhul ved frakørslen til Glostrup på motorring 3 efter en påskefrokost i 2010.

"Hullet på nedkørselsrampen var under observation og blev før uheldene besigtiget og skønnet "ikke trafikfarligt" den 31. marts 2010, dagen før skærtorsdag, og udbedret nogle dage efter påskehelligdagene," lyder det i afgørelsen.

Under retssagen vidnede en skønsmand. Han vurderede, at hullet på uheldstidspunktet måtte være omkring 85 centimeter langt, 65 centimeter bredt og 4-6 centimeter dybt.

FDM skal betale omkostninger

Hastighedsgrænsen på det sted, hvor hullet befandt sig, er 130 kilometer i timen.

FDM skal betale 50.000 kroner i sagsomkostninger til Vejdirektoratet.

På grund af sagens principielle karakter blev den behandlet direkte i landsretten.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen