Kold december med masser af nedbør

Det trækker op til en kold dansk december, siger meteorologerne fra DMI

Artiklens øverste billede
Der er udsigt til en del sjap i december.

De første hvide sne dryssede allerede torsdag over Nordøstjylland, og der kommer mere frem mod jul.

Det tegner således til at blive en kold og nedbørsrig julemåned, som danskerne tager hul på lørdag. Sådan lyder forudsigelsen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Sneen vil i løbet af måneden drysse ned over det danske land, men minusgraderne bliver ikke konstante nok til, at sneen bliver liggende over hele landet.

- Vi kan få et par centimeter sne mange steder, men det bliver ikke liggende alle steder, oplyser vagtchef fra DMI, Klaus Larsen, i en pressemeddelelse.

Udsigt til sjap

- Temperaturen vil ligge mellem en grads frost og fire varmegrader, så noget af sneen smelter. Vi kan ikke trække juleindkøbene hjem på kælke, men må nok indstille os på sjap.

Men nogle steder vil sneen have gode forhold. Nordjyderne kan som de første i landet se frem til at skulle have sneskovlen i brug.

- Tirsdag får vi nye fronter op over landet, og det giver nye regionale forskelle i vejret. I de sydlige egne kommer der plusgrader og regn.

- I de nordlige egne kan kulden måske holde stand, og så falder nedbøren som sne. Nogle prognoser antyder, at det kunne gå hen og blive nok til den første snemand, siger Klaus Larsen.

Omkring frysepunktet

Gennemsnitstemperaturen i december vil ifølge DMI balancere lige omkring frysepunktet.

Kulden skyldes, at et lavtryk har placeret sig sydøst og øst for Danmark og trækker luft ned over os fra nord og nordøst.

I vintermånederne er det ensbetydende med kulde. Det skyldes, at luftmassen, der sendes ned over os, er dannet over det kolde kontinent øst for Finland.

Den koldeste danske december faldt i 1981. Her var den gennemsnitlige temperatur minus fire grader, hvilket var 5,6 grader under klimanormalen.

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.