Annonce
Trafik & vejr

Principiel sag om p-bøder er for retten

FDM forlanger forbud mod dobbelte p-bøder og henviser til menneskerettighederne.

Hvis der er noget mere forbandet, end at finde en hilsen fra P-vagten klemt fast i forruden under vinduesviskeren, så må det være at finde to af slagsen.

Ikke alene er det forbandet, det kan være i strid med menneskerettighederne. Det mener bilistforeningen FDM, som nu vil have sagen prøvet ved Østre Landsret.

FDM mener i en konkret, men principiel sag, at Parkering København gik over stregen, da selskabets p-vagter tilbage i 2010 valgte at udstede to parkeringsafgifter for den samme parkering.

Flere forseelser

Det kan det P-vagterne i hovedstadens kommunale parkeringsselskab nemlig finde på, hvis p-vagten kommer forbi bilen to dage i træk, og den ikke er blevet flyttet og fortsat holder ulovligt. Og det er netop tilfældet i den aktuelle sag.

FDM vil nu have Østre Landsrets ord for, at selv om bilen holder ulovlig parkeret i flere dage, så er der kun tale om én forseelse. Og den kan kun straffes én gang.

Måske lyder det lidt bombastisk, at en ekstra P-afgift er en krænkelse af den parkerende bilists menneskerettigheder. Ikke desto mindre henviser FDM i sit påstandsdokument til retten til menneskerettighedskonventionens artikel seks.

Hjemmel i lovgivning

FDM mener, at artiklen har den konsekvens, at man kun kan straffe flere gange for den samme forseelse, hvis der er en klar hjemmel i lovgivningen, og en sådan lovhjemmel mener FDM ikke, at der er.

FDM henviser desuden til, at parkeringsafgiften for en ulovlig parkeret bil, der bliver knaldet flere dag i træk, bliver uforholdsmæssig høj sammenlignet med forseelsens karakter.

En bil, som holder ulovligt det samme sted i tre dage kan risikere at få tre bøder, hvilket vil løbe op i 1530 kroner. Det svarer ifølge FDM til straffen for færdselsforseelser, som er langt alvorligere end ulovlig parkering.

Sagen vil blive behandlet i Østre Landsret mandag.

Ritzau
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her