Politijagt gennem by med vanvittig fart

Mand på motorcykel livsfarligt kvæstet, da han i ekstrem høj fart stak af fra politiet.

Artiklens øverste billede
Motorcyklen fløj 30 meter gennem luften ved kollisionen foran Skanseskolen i Hillerød. Foto: Localeyes

En mand på flugt fra politiet blev livsfarligt kvæstet, da han ved middagstid med meget høj fart ramte en parkeret bil foran en skole i Hillerød.

Motorcyklisten kurede henved 50 meter, inden han ramte en ældre Passat. Manden blev liggende på jorden meget hårdt kvæstet, mens motorcyklen først landede efter en lufttur på 30 meter.

Manden, der stammer fra Ålsgårde i Nordsjælland, blev med redningshelikopter fragtet til Traumecentret på Rigshospitalet, hvor hans tilstand ved 17-tiden rapporteres som kritisk.

Melding om 230 km/timen

Forud for ulykken var gået en politijagt på motorcyklisten, som ifølge øjenvidner kørte med ekstrem høj fart gennem Hillerød.

Ifølge sn.dk kørte motorcyklisten med en hastighed på op mod 230 km/timen ind gennem Hillerød, mens en motorcykelbetjent fulgte efter i passende afstand.

Betjenten havde forsøgt at standse motorcyklisten for en mindre færdselsforseelse ved Gl. Holte på Helsingørmotorvejen, men i stedet stak manden af nordpå og kørte af motorvejen ved Isterød-afkørslen.

Mand fra Nordsjælland

Med motorcykelbetjenten et stykke efter gik det ind ad Istedrødvejen til Hillerød, hvor manden svingede ned ad Skansevej midt i Hillerød. Her opdagede motorcyklisten formentlig for sent, at vejen endte blindt med parkerede biler ved en stensætning.

Politiet vil ikke oplyse mere om mandens identitet, end at han stammer fra Ålsgårde i lokalområdet.

Sagen er nu overgået til Den Uafhængige Politimyndighed (DUP), som efterforsker ulykker opstået i forbindelse med politiets eftersættelse af mistænkte.

Savner flere vidner

Efterforskningsleder Niels Råsted oplyser, at man efterlyser flere vidner til politijagten og ulykken.

Foreløbig har DUP afhørt to vidner i sagen. Den ene havde set motorcyklen flyve gennem luften på ulykkesstedet, mens den anden havde overværet set politijagten gennem Hillerød.

"Det giver dog ingen klar indikation om, hvad der er foregået, og derfor efterlyser vi yderligere vidner, der kan kaste lys over, hvad der er sket," siger Niels Råsted.

"Meget høj hastighed"

Han bekræfter, at motorcyklisten kørte med "meget høj hastighed", men afviser at kommentere, om hastigheden har været helt oppe på 230 km/timen.

Motorcykelbetjenten er endnu ikke afhørt, oplyser efterforskningslederen.

Politiet arbejdede i flere timer på ulykkesstedet med tekniske undersøgelser og opmåling af stedet.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.