Kun "halv drift" på Svendborg-banen
Signalfejl satte togene mellem Odense og Svendborg skakmat.
En signalfejl har fra ca. kl. 19.30 generet driften på togstrækningen mellem Odense og Svendborg.
Pludselig var der intet liv i signalerne, og togene på strækningen måtte derfor ganske langsomt rangeres ind til nærmeste station.
Her blev passagererne sat af, og siden er persontransporten foregået i togbusser, mens fejlretningshold arbejder på strækningnen, oplyser Banedanmark.
Fra kl. 21.00 regner Banedanmark dog med, at der er "halv drift" på strækningen, dvs. ét tog i timen i hver retning, der standser ved alle stationer. Normalt er der halvtimesdrift.