Alt peger på ny Storstrøms-bro

Det er billigst at renovere Storstrømsbroen, men bedst for samfundet at bygge en ny bro.

Artiklens øverste billede
Banedanmark har undersøgt fem muligheder for en forbindelse over Storstrømmen. En renovering af den nuværende bro er billigst, men alt tegner for at vi får en ny forbindelse.

Alt peger i retning af, at Storstrømsbroen skal have en afløser. Det fremgår af den analyse af fem løsningsmuligheder, som offentliggøres af Transportministeriet i dag.

Banedanmark, Vejdirektoratet og Sund & Bælt har brugt foråret på at belyse fem forskellige scenarier, hvor broen enten renoveres eller erstattes af en ny forbindelse.

Analysen peger på, at den billigste løsning er at reparere den gamle Storstrømsbro fra 1930'erne. Men for samfundet vil den mest rentable løsning være at bygge et helt ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro, og det er også den løsning, der er mest stemning for blandt trafikpolitikerne.

Ny bro til 3,7 mia. kr.

En helt ny bil- og togbro vil ifølge rapporten koste 3,7 mia. kr., mens en renovering af den eksisterende bro koste omkring det halve. På langt sigt vil en renovering dog ikke kunne betale sig, vurderer rapporten.

Broen blev senest renoveret i efteråret, da der blev konstateret flere revner i de bærende konstruktioner. Det medførte en længere periode, hvor broen var lukket for togtrafik, og det er en risiko, man ikke kan leve med, når Femern-forbindelsen mellem Lolland og Tyskland åbner i 2020.

Den nuværende bro er slet ikke dimensioneret til at tage de forventede mængder af bil- og togtrafik, der kommer når Femer-forbindelsen åbner.

Minister klar til forhandling

Transportminister Henrik Dam Kristensen betegner forbindelsen over Storstrømmen som "meget vigtig i forhold til Femern Bælt-projektet".

LINK: Se de fem undersøgte muligheder her i stort format

"Derfor vil jeg nu drøfte de forskellige løsninger og finansieringen heraf med forligskredsen," siger trafikministeren i en pressemeddelelse.

En række trafikpolitikere har tidligere på foråret givet udtryk for at de klart ville foretrække en langsigtet løsning - og dermed også gerne en helt ny forbindelse - frem for blot den billigste mulighed.

Politikere tænker langsigtet

I en rundspørge, som P4 Sjælland har foretaget blandt trafikordførerne fra regeringspartierne S, SF og de Radikale samt Venstre og Dansk Folkeparti, var der en klar stemning for en langtidshold bar broløsning.

Trafikordførerne vil under alle omstændigheder have en langtidsholdbar løsning, så godstogene fra den kommende Femern-forbindelse uden problemer kan brage over broen.

Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, siger til P4 Sjælland, at "vi skal tænke langsigtet, og at det formentlig en helt ny bro, der er den bedste løsning."

DF: Byg en ny bro

Venstres Christian Pihl-Lorentzen vil helst undgå "en lappeløsning", mens SF's Anne Baastrup er klar til at finde pengene, hvis eksperterne taler for en ny broforbindelse.

Den radikale Andreas Steenberg vil foretrække en bro, hvis analysen peger på den mulighed som det bedste, mens Dansk Folkepartis Kim Chritiansen som den eneste har lagt sig fast på, hvilken løsning partiet ønsker: En helt ny jernbanebro ved siden af den nuværende Storstrømsbro.

Ny bro klar i 2016

Den nye bro vil kunne etableres vest for den eksisterende, som kan rives ned, når byggeriet er færdigt.

Ifølge rapporten vil man kunne have den nye bro klar til 2020, hvis man starter byggeriet i 2016.

Samtidig vil en ny bro betyde, at togene kan passere forbindelsen med 200 kilometer i timen i stedet for den nuværende begrænsning på 100 kilometer i timen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.