København slipper med skrækken

Forhøjet vandstand i Øresund topper sidst på formiddagen, men hovedstaden slipper for oversvømmelse.

Artiklens øverste billede
Vandet stod midt på formiddagen langt over landgangsbroen i Nyhavn ved DFDS Canal Tours' billetstation. Foto: Lars Krabbe

Hvis man er blandt de indbyggere i København, som med tilbageholdt åndedræt har fulgt med i den forhøjede vandstand i hovedstaden, kan man godt begynde at ånde lettet op igen.

Frygten for at vandstanden skulle nå helt op på over 150 centimeter over dagligt vande og oversvømme lavtliggende områder i Københavns havnekvarterer, har vist sig ubegrundet.

Ved 10-tiden registrerede DMI en vandstand på 131 centimer over dagligt vande, og den ventes ikke at stige væsentligt mere, men DMI-meteorologerne understreger, at alarmen ikke kan afblæses helt endnu.

Op til 140 centimeter

"Man skal nok lægge nogle centimeter til, således at vi formentlig kommer op omkring 140 centimeter over dagligt vande. Ikke bekymrende, men man skal huske på, at den vandstand trods alt gav problemer, da vi senest havde den i aftes ved 22-tiden," siger vagthavende meteorolog Michael Skelbæk til jp.dk.

Flere steder oplevede beboere i det indre København, at vandet kom betænkeligt tæt på. blandt andet indsendte en beboer på Sluseholmen på Holmen et foto af sin terrasse, som vandspejlet slikkede opad.

Også andre steder i København og Nordsjælland er der stadig forhøjet vandstand. I Dragør var vandstanden 103 centimeter over dagligt vande ved 10-tiden, mens den lå på 120 centimeter i Hornbæk på samme tidspunkt.

LINK: Følg vandstandens udvikling her

I København har er vandspejlet steget markant i kanalerne og havneområderne, og blandt andet er DSDS Canal Tours' billetstation i Nyhavn ved Kongens Nytorv helt oversvømmet.

Nøjes med havnerundtfart

"Vandstanden er godt nok høj," siger Helle Black fra DFDS Canal Tours til jp.dk.

"Vores billetpersonale kan ikke komme ned til billetstationen i Nyhavn, så vores ture i dag starter fra Nyhavnsbroen. Vi kan heller ikke sejle under broerne i i Christianshavns Kanal og i kanalerne på Holmen på grund af den forhøjede vandstand," oplyser Helle Balck fra DFDs Canal Tours til jp.dk.

Istedet får passagerer på kanalrundfarten en ekstra lang tur rundt i det åbne havneområde, tilføjer Helle Black.

Bekymring på Holmen

Med udsigt til en vandstand på op til 140 centimeter over dagligt vande er der dog stadig risiko for dele af København, der ligger lavt - blandt andet dele af Christianshavn, flere steder i Nyhavn og Islands Brygge.

Desuden kan beboerne i boligkvartererne på Holmen, hvor der er smalle kanaler og terrasser helt ud til vandkanten, også risikere vand i stuen.

LÆS OGSÅ: Juletræerne er landet igen

TV: Veje oversvømmet i nat

TV: Så voldsomt blæste det i går i Nordsjælland

TV: Sådan ruskede det på Bornholm

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen